Find Pris & Book

Halmstad

Shopping, natur, sandstrande og masser af aktiviteter og seværdigheder


Besøg hyggelige Halmstad
Smukke strande, hyggeligt bymiljø og et paradis for golf-entusiaster

På Sveriges vestkyst ligger den smukke by Halmstad, som er et yndet turistmål, særligt om sommeren. Især golfbanerne og sandstrandene lokker turisterne til.

Når sulten eller tørsten melder sig, er der mange hyggelige caféer og restauranter på byens gågade Storgatan, hvor der også er rig mulighed for shopping.

Halmstad har en spændende fortid. Den var under dansk kontrol helt op til det 17. århundrede, og flere monumenter som Halmstad Slot, Skt. Nikolai Kyrka og ruiner af de gamle bymure vidner stadig om denne tid.

Nissan flod i Halmstad
Nissan å

Halmstad ville ikke være det samme uden den brede og smukke å Nissan, som udmunder i Kattegat. Åen er grænsen mellem den gamle by på vestbredden og de nyere kvarterer i øst, hvor fabrikker og arbejderboliger er erstattet af spændende glaslejligheder og kontorer.

Ved bredden er der rig mulighed for gå- og løbeture, og åen indbyder også til aktiviteter som SUP (Stand Up Paddling) og anden vandsport.

Fortsætter du nordpå, kommer du til Laxön, hvor man kan fiske og nyde live shows om sommeren.

Nissan flod i Halmstad
Tylösand strand

Hvidt, silkeagtigt sand så langt øjet rækker. Om sommeren er der ikke noget bedre sted at være end på Tylösand strand vest for byen. Der er flere strande ved Halmstad, men Tylösand er med sine 7 km den bedste.

Om sommeren er den nordlige ende den mest familievenlige, mens der er mere liv og glade dage for de unge i den sydlige ende.

Nissan flod i Halmstad
Skt. Nikolai Kirke

På sydsiden af Stora Torg er en af Halmstads sidste middelalderlige bygninger, da denne kirke overlevede ilden, der udslettede det meste af byen i 1619.

Du kan få en kort rundvisning i bygningen og se nogle af de historiske elementer, som stadig er at finde i kirken.

Nissan flod i Halmstad
Halmstad slot

Ved Nissan å ligger Halmstad Slot, som stod færdigt i 1619 , mens Halmstad var under dansk herredømme. Slottet blev bygget som en bolig for kong Christian IV, og der er kun lavet nogle få ændringer siden.

Slottet huser nu administrative kontorer, men man kan se det udefra og gå ind i gården.

Ups! Nu gik noget galt! Prøv igen lidt senere!