Der er en hyggelig og hjemlig atmosfære i den norske hovedstad, og du vil hurtigt føle dig hjemme i byen, der ligger smukt placeret ved fjorden.
Oslo er en helt unik storby med masser af kultur og smukke, spændende steder som Vigelandsparken med sine flere end 200 skulpturer, Vikingemuseet, Munch Museet, Akershusfæstnigen, kongeslottet og Den Norske Opera og Ballet, der ligger helt ned til Oslofjorden og er et af verdens mest prestigefyldte operahuse.
Fra Holmenkollen, der er kendt over hele verden og Norges mest besøgte turistattraktion, har du en fantastisk udsigt over byen, og et besøg her er en helt speciel oplevelse – både med og uden ski.