Panorama of Riga city. Latvia

Letland: Vand, Vildmark og Vind i håret

Letlands uberørte natur er en forfriskende pause for rejsende, der søger ro og naturskønne omgivelser. Langs vestkysten i Kurzeme finder du vindblæste strande som dem i Jūrkalne med dramatiske klinter ned mod havet. Bliv ikke overrasket, hvis du ikke møder en eneste sjæl – Letlands hvide sandstrande strækker sig så langt, at det er let at finde sit eget fredelige sted. Tag dig tid til at nyde de tætte fyrreskove og naturstier, f.eks. i Slītere Nationalpark, hvor du kan spotte sjældne fuglearter og udforske den gamle liviske kyst. Gå heller ikke glip af Kap Kolka, hvor Østersøen møder Rigabugten i et dramatisk landskab af flyvesand og havbrise. Letlands vilde charme venter kun en kort tur inde i landet.

Beroligende Badestrande og Spa-dage

Letland er en skjult perle for dig, der søger prisvenlig wellness og spa-oplevelser i høj kvalitet. Jūrmala, en charmerende badeby kun 25 km fra Riga, er kendt for sine mineralrige mudderbehandlinger, ravmassage og den rolige luft, der dufter af fyrretræer. Prøv nogle af de bedst anmeldte kursteder i Jūrmala, forkæl dig selv i et af de mange wellnesscentre i hjertet af Riga, eller udforsk  de forskellige muligheder ude på landet. Hvis du er mere til autenticitet end luksus, bør du opleve Letlands saunatraditioner. De rustikke træsavne – kaldet pirts – er mere end bare afslapning. Det er en rensende og fornyende oplevelse for både krop og sjæl, ofte efterfulgt af et forfriskende dyp i en kold sø. En unik og styrkende oplevelse, du sent vil glemme.

Old Landhouse at Jurmala Beach Latvia
Slotte, Stræder og Stemninger: Oplev Letlands Levende Historie

Letlands kulturarv er en fængslende rejse gennem tiden, hvor middelalderens charme møder moderne livlighed. Det lettiske landskab er fyldt med imponerende slotte og herregårde. Besøg Ventspils Slot – et af de ældste og bedst bevarede slotte fra Den Liviske Orden. Gå heller ikke glip af den charmerende by Liepāja, ofte kaldet "byen hvor vinden fødes," som betager besøgende med sine hvide sandstrande, livlige musikscene og historiske arkitektur, herunder det unikke Karosta-fængsel. Og så videre til Rīga! Rīgas gamle bydel, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, byder på brostensbelagte gader, gotiske spir og smukt bevaret middelalderarkitektur.

Tre Tidsløse Skatte: Pāvilosta, Kuldīga og Rīga

Nyd friheden ved at rejse med bil og udforsk tre livlige byer: Pāvilosta, Kuldīga og Rīga, som byder på en herlig blanding af kystidyl, middelalderlig skønhed og urbant overskud. Start i Pāvilosta: Denne charmerende fiskerby med sin maleriske havn, farverige træhuse og afslappede atmosfære tilbyder en fredelig flugt fra storbyens travlhed, og lokale fiskerestauranter serverer friskfangede retter direkte fra havet. Kun en kort køretur væk fanger Kuldīga opmærksomheden med sine brostensbelagte gader og det imponerende Venta-fald, Europas bredeste vandfald. Afslut besøget i Rīga med sine storslåede Art Nouveau-bygninger, hyggelige caféer og et rigt kulturliv. Disse tre byer giver et perfekt øjebliksbillede af Letlands mangfoldige skønhed og historie på et kort visit.

Beautiful autumn park in Riga.
Et Strejf af Tradition

For dem, der søger en autentisk og rolig rejseoplevelse, har Letland meget at byde på. Nyd traditionel lettisk mad som solidt rugbrød, pīrāgi (kødfyldte småkager) og sklandrausis (gulerods- og rugtærter), ofte tilberedt efter gamle opskrifter, der er gået i arv gennem generationer. Oplev kunsten i lettisk håndværk, fra fint vævede tekstiler til håndskårne trægenstande, som sælges på lokale markeder. Hvis du besøger Letland i begyndelsen af juni, må du ikke gå glip af udendørsfestivalen i Brīvdabas muzejs, hvor alle de lokale traditioner samles.

Family and friends gathered in a restaurant to eat delicious food, talk, drink and hang out.

Tilbudskode anvendt

Denne tilbudskode kræver en sikkerhedsnøgle

Udvalgte destinationer i denne guide

Kundeservice

Har du spørgsmål eller brug for hjælp med din reservation? Find svarene på de mest almindelige spørgsmål i vores Ofte Stillede Spørgsmål.