Find Pris & Book

Club policy


1. Introduktion

Stena Line Scandinavia AB med selskabsnummer 556231-7825 (“Stena Line”) er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Alle referencer i denne Politik om personoplysninger til “vi”, “os” eller “vores” skal betragtes som en reference til Stena Line. Vores kontaktoplysninger står nederst i denne Politik om personoplysninger. Vi respekterer dit privatliv og forpligtet til at beskytte dine personoplysninger.

Vores medlemsklubber Extra Blue, Extra Gold eller Business Traveller bliver samlet benævnt nedenfor som “Medlemsklubberne”.

Følgende websites bliver benævnt som vores “Websites”:

https://www.stenaline.se/ , https://www.stenaline.no/ , https://www.stenaline.dk/ , https://www.stenaline.cz/ , https://www.stenaline.de/ , https://www.stenaline.ee/ , https://www.stenaline.es/ , https://www.stenaline.fi/ , https://www.stenaline.fr/ , https://www.stenaline.co.uk/ , https://www.stenaline.ie/ , https://www.stenaline.it/ https://www.stenaline.lt/ , https://www.stenaline.lv/ , https://www.stenaline.nl/ , https://www.stenaline.pl/ , https://www.stenaline.ru/ , https://www.stenalinetravel.com/ , https://www.stenalineshopping.se , https://www.stenalineshopping.no

Vores websites og andre kommunikationsflader (e-mail, telefon, supportkontakt, sociale medier, chat og papirformularer), der benyttes af dig i forbindelse med medlemskab af Medlemsklubberne, bliver i det nedenstående benævnt “Services i medlemsklubberne”.

2. Omfanget af Politikken om personoplysninger

Denne politik om personoplysninger gælder vores behandling af dine personoplysninger, når du er medlem af en af vores medlemsklubber og benytter de services, vi tilbyder i vores Medlemsklubber. Denne Politik om personoplysninger indeholder blandt andet information om, hvilke personlige oplysninger, der bliver indsamlet, og hvad vi gør med disse oplysninger, hvem vi deler dem med, og hvilke metoder, vi bruger til at indsamle dem.

Hvis du ønsker information om vores behandling af personoplysninger som kunde eller som besøgende på vores website, kan du læse Stena Lines Privatpolitik for kunder, der booker online, og for besøgende på vores website Privacy Policy .

Se vores Cookie-politik for yderligere oplysninger om, hvordan vi bruger cookies.

3. Hvilke kategorier af dine personoplysninger behandler vi?

Stene Line behandler følgende kategorier af personoplysninger:


(a) Navn;
(b) Fødselsdato;
(c) Køn;
(d) Kontaktoplysninger (adresse, telefon- og/eller mobilnummer samt e-mailadresse);
(e) Oplysninger og medlemskab af medlemsklubberne (type af medlemskab: Extra Blue, Extra Gold eller Business Traveller), medlemsnummer, periode for medlemskabsniveau og pointbalance for medlemskab);
(f) Adgangskode;
(g) Transaktionshistorik (dato, transaktionstype, transaktionsdetaljer og optjente point);
(h) Bestillingshistorik;
(i) Websiteoplysninger, baseret på din IP-adresse;
(j) Browseroplysninger (browserversion); og
(k) Din arbejdsgiver og din stilling (for forretningsrejsende).

4. Hvor indsamler vi dine personoplysninger?

Stena Line indsamler dine personoplysninger direkte fra dig, når du registrerer dig som medlem i en af vores Medlemsklubber, når du bruger vores Services i medlemsklubberne, når du bestiller en rejse, eller når du foretager en transaktion, hvor du optjener dine point i Medlemsklubberne eller når du bruger sådanne point som betaling.

Stena Line indsamler også personoplysninger fra rejsebureauer, som du har anmodet om at give os dine personoplysninger. Oplysningerne opbevares i det land, hvor rejsebureauet lagrer personoplysningerne.

5. Hvad sker der, hvis du ikke udleverer dine personoplysninger til os?

På grund af karakteren af medlemskabet i Medlemsklubberne er det nødvendigt, at du udleverer dine personoplysninger til os, som angivet i punkt 3, for at du kan blive og forblive medlem af vores Medlemsklubber. Hvis du ikke udleverer dine personoplysninger, er det derfor ikke muligt at tilbyde dig medlemskab i Medlemsklubberne.

6. Til hvilke formål behandler vi dine personoplysninger og hvad er den retlige grund for sådanne behandlingsaktiviteter?

Stena Line behandler dine personoplysninger til de formål, der er fastlagt nedenfor.  Stena Line skal have et retsgrundlag i hvert enkelt tilfælde. Et retsgrundlag kunne eksempelvis være (i), at behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt, hvor du er part, eller (ii), at Stena Line eller en tredjepart har en berettiget interesse i at behandle personoplysningerne, der ikke tilsidesættes af dine interesser i ikke at få personoplysningerne behandlet. Under hvert formål nedenfor bliver det retsgrundlag, som Stena Line gør gældende, identificeret.

(a) Medlemskab af Medlemsklubben Extra

Stena Line bruger navn, kontaktoplysninger, information om medlemskab af Medlemsklubberne, transaktions- og bookinghistorik til administration af dit medlemskab, dine optjente og brugte point samt niveauet på medlemskabet. og for at yde vores kontraktmæssige Services i medlemsklubberne i henhold til medlemsprogrammet Extra Vilkår & betingelser . Denne behandling af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores kontraktmæssige forpligtelser over for dig.
 

(b) Medlemskab af Business Traveller

Stena Line bruger navn, kontaktoplysninger, information om medlemskab af medlemsklubberne, transaktions- og bookinghistorik, din arbejdsgiver og din stilling til administration af dit medlemskab, dine optjente og brugte point samt niveauet af medlemskab, og for at yde vores kontraktmæssige Services i medlemsklubberne i henhold til aftalen om programmet Business Traveller . Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

(c) Services i medlemsklubberne

Stena Line bruger navn, kontaktoplysninger, information om medlemskab af medlemsklubberne, din arbejdsgiver og din stilling til at kommunikere med dig, når du bruger vores Services i medlemsklubberne. Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

(d) Forbedring af Services i Medlemsklubberne

For at kunne forbedre vores Services i Medlemsklubberne (for at rette fejl, hurtigt og nemt identificere og løse problemer med konvertering af vores websites, ændre brugerfladen, så du nemt kan få tilgang til de oplysninger, du søger efter, eller for at fremhæve relevante tilbud på websitet), bruger vi dit navn, kontaktoplysninger, site-oplysninger baseret på din IP-adresse, browserinformation, information om medlemskab af medlemsklubberne og transaktionshistorik til udarbejdelse af statistikker om, hvordan du bruger vores Services. Det gør vi ved at analysere din brug af vores Services. Når vi bruger dine personoplysninger til forbedring af vores Services i medlemsklubberne, bruger vi dem i videst muligt omfang aggregeret.  Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

(e) Forhindring af misbrug af Services i medlemsklubberne

I det nødvendige omfang kan navn, kontaktoplysninger og medlemsnummer (hvis relevant i hvert specifikt tilfælde) bruges, for at vi kan forhindre misbrug og svindel.  Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

(f) Tilbud, rabatter og opgraderinger ud fra dit køb

Vi bruger desuden navn, kontaktoplysninger og information om medlemskabet i medlemsklubberne for at tilbyde rabatter og opgraderinger til dig, med udgangspunkt i dit køb i forbindelse med dit medlemskab i Medlemsklubberne. Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

(g) Direkte markedsføring

Stena Line bruger navn, kontaktoplysninger, information om medlemskab af Medlemsklubberne i den udstrækning, du har givet os sådanne personoplysninger, når du bruger vores Services i medlemsklubberne, til fremsendelse af nyhedsbreve, tilbud og relevante oplysninger om vores Services i medlemsklubberne. Vi sender disse via e-mail, sms, e-mail og andre former for elektronisk kommunikation. Behandlingen af dine personoplysninger tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

Du har til enhver tid ret til at framelde dig, hvis du ikke længere ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os, som beskrevet i punkt 6 (f) - (g) . Hvis du informerer os om, at du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os, bliver det ikke længere sendt.

(h) Håndtering af klager eller fastslå og/eller gøre retskrav gældende

Vi bruger kun personoplysninger, hvis de er relevante i hvert enkelt tilfælde for at kunne håndtere klager eller fastslå og/eller gøre retskrav gældende. Behandlingen tager udgangspunkt i vores berettigede interesse.

 

7. Hvem deler vi dine personoplysninger med?

For at opfylde formålene nedenfor deler Stena Line dine personoplysninger med følgende modtagere.

(a) Stena Rederi AB
(b) Stena Line Travel Group AB
(c) Stena Line Ltd.
(d) Stena Line Irish Sea Ferries Ltd.
(e) Stena Line BV
(f) Stena Line GmbH & Co. KG
(g) Stena Line Danmark A/S
(h) Stena Line Norge AS
(i) Stena Line Polska sp.z o.o.
(j) UAB Stena Line
(k) SIA Stena Line
(l) Reklame- og retargeting-platforme, som Google, Adwords, YouTube og Facebook
(m) Serviceleverandører, som vi benytter, til at levere services, som udbydere af webhosting, leverandører af udsendelser, analysebureauer, udbydere af informationsteknologi, underholdningsvirksomheder i tilknytning til afholdelse af arrangementer, osv.

8. Overfører vi dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS?

Stena Line kan overføre nogle af dine personoplysninger til de lande uden for EU/EØS, som er anført nedenfor. Hvis Europa-Kommissionen har vurderet at et land, opført nedenfor, ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af dine personoplysninger, giver vi en beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, vi har gennemført, eller retsgrundlaget, som vi gør gældende, for at sikre, at dine personoplysninger bliver overført i overensstemmelse med den europæiske databeskyttelseslovgivning.

Land                             Sikkerhedsforanstaltning

USA                              EUs og USAs værn om privatlivets fred


Du er velkommen til at bede om en kopi af de sikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet ovenfor, hos vores Databeskyttelsesrådgiver. Se afsnit 11 i denne Politik om personoplysninger for kontaktoplysninger.

9. Hvor lang tid lagrer vi dine personoplysninger?

Formål

Karakteren af personoplysninger

Opbevaringsperiode

Tilbud om medlemskab af Medlemsklubben Extra og/eller Business Traveller

Navn, fødselsdato, køn, kontaktoplysninger, oplysninger om medlemskab af medlemsklubber, adgangskode, transaktions- og bookinghistorik, din arbejdsgiver samt din stilling

I den periode, du er registreret som medlem i en af vores medlemsklubber.

 

Forbedring af Services i Medlemsklubberne

Websiteoplysninger, baseret på din IP-adresse og browserinformation

I 26 måneder efter, du har gjort brug af vores Services i medlemsklubberne.

Håndtering af klager eller fastslå og/eller gøre retskrav gældende

Personoplysninger, der er relevante for at få adgang til klager om Medlemsklubberne og fastslå og/eller gøre retskrav gældende

Så længe det er rimeligt at dine personoplysninger er nødvendige for at fastslå og/eller gøre retskrav gældende (dette vil generelt være længden på den relevante lovbestemte forældelsesfrist).

 

 

10. Hvilke rettigheder har du?

Nedenfor er et sammendrag af dine rettigheder i den europæiske databeskyttelsesforordning.  Udøvelsen af disse rettigheder sker uden omkostninger for dig, og du kan udøve rettighederne ved at sende en e-mail eller maile til kontaktpersonerne nederst i dette dokument. Du kan også bruge kontaktformularen, som du finder på vores website.

Som medlem af Medlemsklubberne har du altid mulighed for at få slettet eller rettet de oplysninger, vi har om dig. Du kan rette dine oplysninger ved at klikke på linket til ”Min profil”, når du har logget på vores site for medlemskab af Medlemsklubben på vores website. Når du modtager en e-mail, har du desuden mulighed for at klikke på linket til din personlige profil for at opdatere den. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om dine rettigheder (se kontaktoplysninger nederst i denne Politik om personoplysninger.)

Bemærk, at Stena Line altid vil åbne en anmodning for at udøve retten til at afgøre, om anmodningen er gyldig. Alle rettigheder, anført nedenfor, er ikke absolutte og undtagelser kan finde anvendelse.

Ud over rettighederne, fastlagt nedenfor, har du altid ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed om Stena Lines behandling af dine personoplysninger.

(a) Ret til at se oplysninger (indsigtsret) Ved anmodning har du ret til at modtage en kopi af dine personoplysninger, som Stena Line behandler, og til at få yderligere oplysninger om Stena Lines behandling af dine personoplysninger.

(b) Ret til at få oplysninger rettet. Du har ret til at få dine personoplysninger rettet og suppleret, hvis de ikke er korrekte og/eller fyldestgørende.

(c) Ret til at få oplysninger slettet (retten til at blive glemt) Du har ret til at anmode om at Stena Line sletter dine personoplysninger uden unødigt ophold under følgende omstændigheder:
- hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden måde behandlet;
- hvis et samtykke, som er nødvendigt for behandlingen, trækkes tilbage, eller hvis der ikke er juridisk grundlag for behandlingen;
- hvis du har en gyldig grund til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger;
- hvis behandlingen af personoplysningerne er ulovlig; eller - hvis personoplysningerne skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse.

(d) Retten til begrænsning i behandlingen. Du har ret til at anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger under følgende omstændigheder:
- nøjagtigheden af personoplysningerne er ved at blive undersøgt;
- behandlingen er ulovlig, eller hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet, men du modsætter dig sletning af personoplysningerne og anmoder om begrænsning i stedet for;
- Stena Line ikke længe har brug for personoplysningerne, men du har brug for personoplysningerne til at fastslå et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en domstol; eller
- du har gjort indsigelse mod behandlingen af personoplysninger, og en sådan indsigelser er ved at blive verificeret.

(e) Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet). Under visse omstændigheder har du ret til at få udleveret de personoplysninger, du har givet til Stena Line for at overføre dem til en anden serviceudbyder, hvis behandlingen af personoplysningerne er baseret på dit samtykke eller opfyldelsen af en kontrakt.

(f) Generel ret til at gøre indsigelse. Du har generel ret til, til enhver tid, at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, som er baseret på Stena Lines berettigede interesser. Hvis du gør indsigelse, må vi bevise, at vi har tungtvejende legitime grunde for en sådan behandling, eller at vi har brug for personoplysningerne til at fastslå et retskrav eller forsvare eller gøre det gældende.

(g) Retten til at gøre indsigelse mod at personoplysninger anvendes til direkte markedsføring. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger anvendes til direkte markedsføring. Hvis du gør det, kan Stena Line ikke længere behandle dine personoplysninger til sådanne formål.

11. Sådan kan du kontakte os

Du kan kontakte os via følgende kommunikationskanaler:

Hovedkvarter:
Adresse: Stena Line Scandinavia AB, 405 19 Göteborg, Sverige
Telefon: (+46) 770 - 57 57 00
E-mail: info.se@stenaline.com

Nationalt datterselskab (databehandler på vegne af Stena Line):
Stena Line Danmark A/S
Box 723
DK-9900 Frederikshavn
Telefon: +45 96 200 200
E-mail: info.dk@stenaline.com

Bemærk, at vi har udpeget en såkaldt databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger. Vores databeskyttelsesrådgiver Wiebke Jensen kan kontaktes på dpo@stenaline.com