Find Pris & Book

Om Stöten

skiferie i Stöten i Sälen            skiferie i Stöten i Sälen           skiferie i Stöten i Sälen

I Stöten findes den største faldhøjde og den længste piste med gode udfordringer for den erfarne skiløber. Og med de øvrige, meget varierede nedfarter kan alle andre også være med på skiferie Stöten.

Skiferie Stöten - alpint
Stöten er den nordligste af Sälens destinationer. De 36piste byder på udfordringer uanset niveau – fra den grønne ”Mormors Störtlopp” pist, til Sälens sværeste sorte pist, Älvan.

Turen til toppen går hurtigt og let, for områdets 18 lifte (heraf 2 stolelifte) har en total kapacitet på 18.000 personer i timen. Pistene præpareres hver dag og holdes løbende ved lige.

Langrend
Der er smukt på toppen af Granfjällstöten, hvor mere end 200 km langrendsløjper venter på at blive udforsket. Nede i dalen går løjperne igennem skov og på sæter.

Aktiviteter uden ski
Udenfor pisterne og løjperne byder Stöten på flere gode spisesteder. Fra de små caféer ved pistene til restauranterne med det store udvalg i byen.

En dag uden ski i Stöten kunne f.eks. bruges på snescootersafari i højfjeldet eller på en slædetur med hundespand. Vil I slappe af indendørs er der blandt andet bowling og boblebad, spa og eventyrbad.

For børn
Børnene i ”Vargklubben” bliver til ulve sammen med skiulven Vargy, og kommer med på skattejagt, sørøverslag og meget andet. Her er både inde- og udeaktiviteter, og om eftermiddagen har ungerne fred for mor og far i 1,5 time, i selskab med en skilegeonkel.

Forældrene kan så passende bruge tiden i Stötens Snow Fun Park med mange udfordringer på ski. Det rigtig gode børneområde findes ved Soltorget, hvor Vargklubben holder til.

Skiferie Stöten er for hele familien.

Stöten – danskerne elsker mormors styrtløb
I Stöten er alt samlet på ét sted, og alle 4.500 senge har ski in/ski out. Der er tre sorte piste og masser af grønne. En Big Air Bag gør det meget sjovere og mere sikkert, når du laver hop og tricks

Stötens kendetegn er, at det skal være sjovt at stå på ski. Der er 30 pister – fra grønne til sorte. Især grønne pister er der mange af. Det gør Stöten til det perfekte sted for familier og nybegyndere. Med 370 meter kan Stöten dog også prale af den største faldhøjde i Sälen.

Det kan også gå rigtigt stærkt i Stöten. World Cup, Parallellen og Älvan er navnene på tre sorte pister, som får adrenalinen til at pumpe. Især Älvan – det bliver ikke mere sort i Sälen.

Danskerne har dog kastet deres kærlighed på en af Stötens mange fine grønne pister. ”Mormors Styrtløb” er det herlige og utraditionelle navn på den 2,4 kilometer lange piste.

- Den er super god til børnefamilierne, og der er ingen tvivl om, at den er danskernes favorit. Den er lang, bred og lidt kuperet. Det sætter danskerne pris på.

Det gode ved den er også, at den ligger i et område med andre grønne pister og skiskole, fortæller salgschefen i Stöten i Sälen AB.

Stöten i Sälen lancerede for nogle år siden – som det første sted i Sverige – en Big Air Bag. Den gør tilværelsen på ski og snowboard en del sjovere, og du mindsker risikoen for skader, når du begiver dig ud i dristige hop og tricks.

En Big Air Bag kan bedst sammenligner med en kæmpe hoppepude. Den er perfekt for både nybegynderen, som aldrig har hoppet før, og den erfarne løber, der nu kan indøve nye tricks med mindre risiko for alvorlige skader.

Big Air Bag er placeret tilskuervenligt og centralt på Skitorget. Mens du måske sidder der og slapper af, kan du glæde sig over, at Stöten er et sted, hvor du får meget skiferie for pengene.

Stöten ligger kun en lang piste fra grænsen til Norge, tæt på Trysil. En undersøgelse i en norsk avis af priserne i Stöten og Trysil viser en markant forskel - med Stöten som det klart billigste sted.

Et stort plus er det også, at alle 4.500 senge i Stöten har ski in/ski out.

Alle kan se, at børnene stortrives her, men vi har faktisk også flere gode tilbud til hele familien, bl.a. et glimrende udbud af restauranter, spa, sauna og eventyrs- samt kurbad, siger salgschefen.

Nyheder 2016/17:
Stöten bygger en ny expresslift, som bliver indviet i december 2016. Liften bliver den længste og hurtigste i Sälen, og den kommer til at erstatte den gamle tre-stolslift ved Soltorget.

Også på boligsiden er Stöten ved at udvide. De bygger nye lejligheder i Pistbyn, i alt 16 helt nye lejligheder, som står klar til sæsonstart