Find priser

Om Kläppen

                      

Kläppen skiferie er for hele familien, og samtidig er Kläppen et af de bedste snowboardområder i Sverige, til stor glæde for den yngre del af familien.

Kläppen Alpint
Alle de 37 nedfarter på Kläppen ligger sammen med de 21 lifte i læ af træerne. Det gør det til et ideelt sted når man har ungerne med på ski. Pistene løber på flere sider af fjeldet, hvilket gør det til en meget varieret oplevelse, og så finder du næsten altid sol.
Om aftenen finder du også lys på flere af løjperne – alle ugens dage. De moderne snekanoner holder Kläppen snedækket hele sæsonen.

Kläppen Snowboard
Snowparken i Kläppen er Sveriges ubestridt bedste. De tre enorme big jumps kæmper med halfpipes, rails og velodromsving om at være den sjoveste udfordring for vovehalsene. Står du ikke selv på snowboard, bør du alligevel kigge forbi parken og se de dygtige snowboardere i aktion.

Langrend
Der er langrendsspor både på toppen, og ved foden af fjeldet, med forskellige sværhedsgrader. Kläppen byder på 4 langrendsspor – i alt 36 km, hvor de 7 km ligger på toppen af fjeldet.

Kläppen for børn
I Trollas Snerige underholder troldene Trolla & Trolla ungerne med alverdens aktiviteter og løjer. I den populære Junior Snowpark får børnene virkelig brugt noget energi – hop, rail, halfpipe og meget mere i børnestørrelse.

Aktiviteter uden ski
Kläppen har et stort udbud af aktiviteter uden ski. F.eks. en hyggelig kanetur eller en sjov scootersafari. Besøg også den hyggelige Toppstuga på toppen af fjeldet.

Kläppen Overnatning
Overnatningerne i Kläppen får dig til at føle dig hjemme, så du kan sætte hygge og nærvær med familien er i højsædet. I området er der hyggelige ferieboliger i forskellige størrelser, og de fleste ligger tæt på bakkerne, så du kan starte dagen med bare at glide til den nærmeste lift, og når du skal
hjem efter en dejlig dag på ski.
Bilen kan du parkere når du ankommer, og lade den blive stående der hele ferien, for alt hvad du behøver, ligger indenfor gåafstand.

Satser på børnene
”Vi satser på børnene”, lyder det klare budskab fra Kläppen, som ellers er mest berømt for sin snowpark, der otte gange er kåret til den bedste i Sverige af bladet ”Åka Skidor” og nu også af actionsportmagasinet Transition

Børneområdet i Kläppen har haft vokseværk med to nye nedfarter, en tallerkenlift og et rullebånd. Det nye tallerkenliftsystem kører ekstra langsomt.

Farten tilpasses de små gæster og nybegyndere. Kläppen glæder sig også til at tage Sveriges længste rullebånd i brug. Det ligger i Solhyllan, som er et nyt børneområde.

For at understrege, at Kläppen mere end nogensinde er klar til at forkæle familiens yngste skiløbere, har samtlige restauranter indrettet et børnehjørne, og på Tranantorget er der lavet en skøjtebane.

Både børn og voksne kan også glæde sig til en helt ny hytteby med 84 senge. Husene er på 125 kvadratmeter. Der 12 senge, tre baderum, spabad, udendørs jacuzzi i alle husene.

Nyt i 2012 er også, at liftsystemet nu er sammenhængende på hele fjeldet. Dermed er det mere enkelt at komme rundt på fjeldet via de grønne piste.

Få skianlæg er så gennemtænkte som Kläppen. Parolen har altid været mere sol, bedre sigte og mindre vind. Hver en centimeter er nøje placeret for at give køreglæde, sikkerhed og bekvemmelighed på pisterne. Der er god plads på pisterne og næsten aldrig kø ved lifterne.

- Det er muligt at have solen i ansigtet hele dagen, hvis du har lyst til det. Vi tilbyder skiløb i alle fire verdenshjørner, så det gælder bare om at følge med solen rundt om fjeldet, siger den daglige leder af Kläppen Ski Resort.

I Kläppen skal du ikke bekymre dig om isnende vinde igennem huen, som får det til at gøre ondt i panden.

Kläppen passer på skoven, og den beskytter pisterne fra vind og bidrager til en god snekvalitet. Skoven giver desuden pisterne karakter, så de opleves mere forskellige.

Og så er der lige snowparken, som for alvor placerer Kläppen på ”verdenskortet” i Sverige.

- Vi kan mærke, at flere af flere har mod på og lyst til at køre i parkerne. Gæsterne ønsker nye udfordringer, og derfor udbygger vi parkerne, forklarer lederen.

Johan Lilja, Magnus Sterner og Stefan Karlsson er tre af de verdensklasseløbere, som har bidraget til, at Kläppen har Sveriges bedste snowpark.

Trioen har tilbragt mange timer blandt rails, hop og half pipes og er derfor kommet med ønsker, som har skabt nye udfordringer. De bidrager til, at parken hele tiden udvikler sig.