Find Pris & Book

Om Branäs


Skiferie i skønne Branäs

Branäs i Sverige har et af Nordens bedste og mest omfangsrige system af snekanoner. Det giver en lang og fin sæson på ski med oplevelser til alle. Skiferie Branäs er altid et hit.

Skiferie Branäs
Branäs alpin har 21 lifte og 30 nedfarter. Faldhøjden er 415 meter og den længste nedfart er 3000 meter. Her finder du skicross for børn og en Fun-/snowpark og Big Air-bag. En af liftene er en 12-personers gondollift, det giver kort liftkø og hurtig opfart. Pistene har altid perfekte forhold, og de varierer fint i forhold til niveau og eventyrlyst. Hvis du er mere til langrend, får du muligheden for at udforske naturen på de 28 km langrendsspor.

Spis godt i Branäs
Selvom det hedder skiferie Branäs, skal der også være tid til afslapning efter en lang dags skiløb hvor man har fået en god appetit. Sulten kan I bl.a. få stillet på Ladens Kök og Bar - se flere restauranter her.

Aktiviteter uden ski 
Hvis man har lyst til noget andet end alpint skiløb, er der flere langrendsløjper, og man kan også komme med på hundeslædetur. Der ligger også et større børneaktivitetscenter i Branäs by, som hedder Björnidet, og her er der mange sjove aktiviteter for børnene.

Overnatning
På Branäs ligger der ferieboliger både på toppen og ved foden af fjeldet, på den måde tilgodeses alles behov. Skileje, liftkort og indkøb af dagligvarer finder sted på Alpintorget ved foden af fjeldet samt oppe på bjerget.

Skiferie Branäs har mange gode børneområder
I Branäs finder du 3 børneområder. Et i dalen og to på toppen af bjerget. Alle forhold er så gode, at skiferie Branäs også er et hit hos børnene. Børnefamilierne er vilde med Branäs, som bl.a. frister med mange nye og dejlige boliger med ski-in/ski-out. En gondol er sikkerhed for, at alle skiløbere kommer rundt i terrænet uden problemer.


Branäs – kåret til Sveriges bedste ni år i træk
Hjemmesiden www.barnsemester.se har 9 gange kåret Branäs til Sveriges bedste skianlæg for børnefamilier. Branäs ligger kun 388 kilometer fra Göteborg. Køreturen er dermed godt 100 kilometer kortere end til de fleste andre store skidestinationer i Sverige.

Selv om Branäs ligger sydligere end de fleste andre destinationer i Sverige, er højdeforskellen 415 meter mod eksempelvis 300 meter i Sälen længere nord på. Et koldt klima, masser af vand og et moderne og effektivt snekanonsystem betyder desuden, at Branäs er snesikker.

Branäs er en af de destinationer, der har udviklet sig mest de senere år. For 10 år siden havde Branäs 1.650 senge. Nu er der 8.500 sengepladser, og det er fine boliger til fine priser. Ski-in/ski-out er nærmest obligatorisk.

Faktisk er det muligt at holde ferie fra første minut. I Branäs er det nemlig ikke kun muligt at forudbestille dit liftkort. Du kan leje støvler og ski til hele familien hjemme fra sofaen i Danmark - og ski, støvler og liftkort befinder sig i hytten eller lejligheden, når du ankommer.

"- Vores danske gæster skal ikke stå i kø efter en lang køretur. De er på skiferie for at have det sjovt, og derfor gør vi meget ud af at forenkle tingene mest muligt", oplyser den daglige leder Branäs Fritidscenter.

Gæsterne i Branäs sætter også pris på stedets gondol. Kun Branäs og Åre har dette tilbud i Sverige. I Branäs betyder det, at både nybegyndere og erfarne skiløbere kommer rundt i terrænet uden problemer. Og forældrene tør lade børnene køre alene. I Branäs – hvor der er godt en snes kilometer pister - fører alle veje til gondolen. Det er muligt at løbe på ski til kl. 19.00 hver aften. 

Sidste år investerede Branäs i en Big Air Bag. Den kæmpe hoppepude betyder, at det hverken gør ondt at lande på ryggen, maven eller hovedet, når man udfordrer sig selv i terrænparken. Der venter virkelig en heftig oplevelse her.

Skicross, snowcross, scootersafari, hundeslæde, svømmebad i Sysslebäck og aktivitetscenter for børn under otte år er andre trækplastre i Branäs.
 
Læs mere på destinationens website.