Find priser

Om Trysil

                  

Trysil er Norges mest populære og meget snesikre skisportssted, og alle de mange skiturister der hvert år er på skiferie Trysil, er imponerede af det store fjeld. Her ligger alt på ét sted, og du slipper for at bruge bil for at rejse mellem områderne, og størsteparten af overnatningstilbuddene er med ski in/ski out. Skiferie i Trysil er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Kortere til skiferie i Trysil med ny E6-motorvej

Vejarbejdet med den nye E6-motorvej er nu færdigt, og der er en fire-spors motorvej fra Oslo til Kolomoen. Det betyder kortere rejsetid til skiglæderne!  

 

Skiferie Trysil - alpint 
Trysilfjellet er delt i fire områder: Trysil Turistsenter er indgangsporten til den sydlige side af fjeldet med nedfarter i alle sværhedsgrader, et stort børneområde, restauranter og afterski. 

Trysil Høyfjellssenter er indgangsporten til den nordlige side af fjeldet, et perfekt område til børnefamilier. Her finder du også restauranter, butikker og afterski. 

Høgegga er for de fartglade med sorte nedfarter samlet i et fantastisk skiområde. 

Skihytta er sol-fyldt og godt placeret med herlig skiløb på Snaufjeldet. 

 

Skiskolen i Trysil tilbyder kurser for både erfarne og nybegyndere. Her kan du vælge mellem gruppekurser for forskellige alderstrin og niveauer, eller få privatundervisning med en af skiskolens specialuddannede skilærere. I løbet af sæsonen arbejder der ca. 100 skilærere i skiskolen, og lærerne snakker flere sprog.

Skiferie Trysil - terrænpark 

Ski- og snowboardkørsel bliver mere og mere populært. Vi har grønne parker ved børneområdene Eventyr ved Turistcenteret og Gammelgård ved Høyfjellscenteret. Parkerne indeholder små hop og enkle rails. De er en god start for dig, som aldrig har prøver parkkørsel. 

Den er ideel at begynde i, før du begiver dig ud i den store park i Trysil, som flere gange er kåret til Norges bedste. Her kan snowboardere og de legelystne skiløbere for alvor boltre sig. Her satses yderligere med flere snekanoner og permanente hop, som forlænger sæsonen. 

Blåparken
ved Trysil Turistcenter er blevet en kæmpesucces. Her er der mange elementer og hop, som gør Blåparken til en spændenDe park for alle i familien.

 

Skiferie Trysil for børn 
På en Trysil skiferie er børnene i centrum. Der er ikke mindre end tre forskellige områder for de mindste og nybegynderne, med tilsammen ni lifte. To af børneområdene har blandt andet svingfigurløjper, skovløjper med snakkende figurer, tribuner for forældrene, kørebakke, enkle rullebånd for de mindste og varmestue.

 

Mere Valle på ski
I denne sæson kommer Valle til at tilbringe mere af sine dage på ski. Han elsker naturligvis at være sammen med børnene på ski, og mange af ugeaktiviteterne vil foregå på ski i den kommende sæson. 

Der er Valle-show på programmet om tirsdagen og torsdagen hele sæsonen. 

Fageråsen – et familieeldorado 
Det er let at være gæst på det herlige børneområde på Trysil Høyfjellssenter i Fageråsen. En super 6 sæders stolelift sørger for bekvem og hurtig transport til toppen af fjeldet. Sæderne er opvarmede og blæser det er der vindbobler til at beskytte dig.

De fleste boliger ligger med ski in/out, og i området er der et godt og varieret spisetilbud, et fantastisk børneområde og et flot skiterræn – det er derfor Fageråsen er mange familiers favorit på skiferie Trysil. 

Bo godt med ski in & ski out 
Man skal bo godt og bekvemt i skiferien, og i Trysil er der mange komfortable hytter og lejligheder at vælge imellem. Størsteparten af ferieboligerne har ski in/ski out, og bilen kan blive stående hele ferien. 

Lettere kan det ikke være på skiferie Trysil. 

Trysil – Norges største ski-destination 
Trysil er Norges klart største destination, og 4 ud af 10 gæster kommer fra Danmark. 

Trysil er ikke bare Norges største skidestination. Trysil er bygget til danskere. 40 procent af gæsterne i Trysil kommer fra Danmark. 

- Derfor spørger vi vores danske venner: Hvad vil I have? Og så giver vi danskerne det, de beder om, smiler salgschefen fra Skistar/Trysil. 

Det lyder som en stort reklamenummer, men salgschefen mener det alvorligt. Han peger på fem konkrete punkter, der er vigtige for danskerne: 

• Store hytter, hvor flere familier kan bo sammen 
• Gode køkkenfaciliteter, hvor familien kan være sammen 
• Hytterne skal kunne lejes en hel uge 
• Dansk personale 
• Hytter tæt på pisterne, så familien kan spise frokost og drikke en øl i hytten 

- Vi opfylder alle fem ønsker. Du kan køre direkte ud på pisterne fra 80 procent af vores hytter. Desuden har vi ca. 20 danske medarbejdere, der især arbejder i skiskolen. 

Rejsen fra Danmark til Trysil hører også til i den nemmere ende. Fra Oslo er der to en halv times kørsel til Trysil på god vej. 

Med 71 kilometer pister og 67 nedfarter at vælge imellem er Trysil Norges klart største destination. Ingen er over eller ved siden af Trysil, når de kolde facts bliver lagt på bordet. 

- At være størst betyder i vores tilfælde også, at gæsterne er sikret en variation. De kan vælge skoven eller fjeldet, og de bestemmer selv, om de vil løbe på fjeldet, der vender mod nord, syd eller øst.

Selv om det sner eller blæser, får vores gæster alligevel en fin ferie. Det handler bare om at vælge det rigtige sted, og det sætter mange danskere pris på. Endelig findes der også mange sværhedsgrader at vælge imellem, når man kommer op på toppen og skal ned igen. 

Trysil har tre fine børneområder. Det ene – ved Trysil Turistcenter – hedder Eventyr. Her er der flere nyheder i år. Én af dem er en grøn ski- og snowboardpark for børn. 

 

Varmestuer og grillhus
Trysil har i alt 5 varmestuer og 6 grillhuse, hvor gæsterne kan nyde medbragt mat og drikke. (2 af grillhusene fungerer næsten som varmestuer også.) Den største varmestue ligger ved Trysil Turistcenter, i Velkomstcentrets kælder. Her er der 250 kvadratmeters varmestue for Trysils gæster.

Trysils centrale placering i Skandinavien – tæt på grænsen til Sverige – betyder, at der er langt til havet. Det giver et stabilt vinterklima med sikkert snefald. 

- Svigter sneen en sjælden gang, er vejret altid koldt nok til, at vi kan producere sne med vores 418 snekanoner. I Trysil findes Nordeuropas største anlæg til sneproduktion, og det giver gæsterne en stor tryghed, når de bestiller skiferie her. 

Trysil er rig på aktiviteter uden for pisterne. Du finder bl.a. Norges første indendørs surfbølge, et oplevelsesbad på 1.600 kvadratmeter, klatrevæg, spa og wellness samt bowling.


Flere nyheder 2015-2016

Udvidelse i Vihammerskogen
Skovløjperne i Vihammerskogen blev en stor succes sidste vinter. Både store og små hyggede sig i den løse sne og på de let preparerede bakker. I den kommende sæson fortsætter vi udviklingen av Vihammerskogen. Du kan blandt andet køre direkte ind i Vihammerskogen fra Fageråsen.

Forbedret skibus-tilbud
Skibussen kører med miljøvenlige busser, og der er ændret på ruterne, så det bliver endnu mere enkelt at være bilfri gæst i Trysil. 

WiFi-spots
Sidste sæson kom der flere WiFi-spots rundt omkring på fjeldet. På disse steder får du gratis WiFi via MySkiStars tjeneste. Det kræver bare en registrering i MySkiStar at få tilgang. Registreringen er helt gratis.. 

Skikørsel både tidligt og sent
I sidste sæson fik "Tidlig-ski" et stort løft med lækker skikørsel i Høgegga fra klokken syv om morgenen, som blev afsluttet med morgenmad på Knettsetra. Det var også en succes med skikørsel sent om aftenen fredag. Begge tilbud fortsætter selvfølgelig denne sæson!