Insetting - vi er bedre med biobrændstof

Ofte stillede spørgsmål om Insetting – og hvorfor det er relevant for dig

Hvad er Insetting?

Insetting, eller Carbon Insetting, er en betegnelse for projekter inden for en virksomheds egne operationer, der reducerer CO2-udledninger og mindsker klimaaftrykket. For os handler brugen af biobrændstof til bæredygtig drift af vores flåde ikke kun om at nedbringe udledninger, men også om at skabe positive effekter for de lokalsamfund og økosystemer, der er knyttet til Stena Line.

 

Hvordan vil Stena Line bruge Insetting for at gøre færgerejser mere bæredygtige?

Det enkle svar – med biobrændstof! Vi er dedikerede til at investere i vedvarende biobrændstoffer og bruge dem til at gøre vores skibe mere energieffektive. Ved at tilføje Insetting-vouchers i bookingsystemet kan vores kunder hjælpe os med at gøre endnu større fremskridt på vores bæredygtighedsrejse.

 

Hvorfor bedes passagerer om at bidrage til Insetting?

Hos Stena Line tager vi vores passagerer med på de samme rejser, som vi er på. Det er en del af, hvordan vi opfylder vores virksomheds værdier. Vi vil gerne give vores passagerer konkrete muligheder for at mindske deres CO2-aftryk. Ved at bidrage til Insetting kan passagerer være med til at reducere CO2e og mærke, hvordan fælles handling virkelig kan gøre en forskel.

 

Hvordan er det anderledes fra Offsetting?

Den vigtigste forskel er, at Insetting integrerer vedvarende, naturbaserede løsninger direkte i Stena Lines drift og bliver en naturlig del af måden, vi driver forretning på. Offsetting derimod handler om at støtte bæredygtighedsinitiativer uden for ens egen organisation – uden nødvendigvis at tage skridt til mere meningsfulde tiltag internt.

 

Hvad er nogle eksempler på Insetting?

Insetting fokuserer typisk på investering i naturlige løsninger såsom brug af renere brændstoffer, vedvarende energi, genplantning af skov, CO2-fangst og -lagring (CCS) samt bæredygtig forsyningskædehåndtering.

 

Kommer Stena Line til at tjene på salg af biobrændstof til kunder?

Bestemt ikke! Kundernes bidrag til brugen af biobrændstof er selvfølgelig en stor hjælp i vores arbejde for en mere bæredygtig drift, men det vil ikke begrænse den mængde biobrændstof, vi allerede har forpligtet os til at købe.

 

Hvilke interne projekter arbejder Stena Line på for at reducere deres udledninger?

Et godt eksempel på Insetting er Stena Lines igangværende pilotprojekt med Stena Jutlandica, som har givet gode resultater på ruten mellem Frederikshavn og Gøteborg, hvor 20 % biobrændstof er blevet blandet med 80 % konventionelt brændstof.

 

Kan passagerer følge med i effekten af deres bidrag?

Selvom vi ikke kan sige præcist, hvor hver enkelt Insetting-voucher ender, kan vi med sikkerhed sige, at 100 % af dine bidrag vil gå til at finansiere brugen af vedvarende biobrændstof som erstatning for fossilt brændstof. Dette har det største potentiale for bæredygtig effekt i rejsebranchen på kort sigt.

 

Hvordan sikrer Stena Line, at deres Insetting-indsatser bliver opgjort korrekt?

Reduktionsprocessen af CO2-udledninger dokumenteres grundigt og afsluttes med et tilhørende certifikat og en erklæring. Certifikatet fungerer som garanti for, at reduktionerne er både reelle og unikke. Når reduktionerne sker gennem brug af biobrændstof på vores skibe, bliver processen desuden gennemgået af en ekstern kontrolinstans som dokumentation og garanti for kunden.

 

Betyder Insetting, at I begrænser andre klimabidrag?

Langt fra! Insetting er blot et af mange initiativer, vi har taget i brug hos Stena Line som en del af vores løbende indsats for at gøre branchen mere bæredygtig. Du kan finde mere information om vores andre projekter og tiltag ved at følge dette link: https://stenaline.com/sustainability/the-list/

 

Modtager jeg en fysisk voucher for mine Insets?

Nej, ordet “voucher” er en intern betegnelse, som bruges til at beregne passagerbidrag til brugen af biobrændstof. Det vil fremgå som et punkt på din rejseplan, men vores mål med dette initiativ er i højere grad at blive mere bevidste om, hvordan vi kan håndtere vores ressourcer mere bæredygtigt gennem hele kunderejsen.

 

Kan vi tilbyde Insetting Vouchers til alle vores passagerer?

Ikke endnu, men vi arbejder på det. På nuværende tidspunkt i vores Insetting-rejse tester, måler, vurderer og finjusterer vi, så hvert Inset kommer til at gøre en reel forskel. Det er vigtigt for os, at bruge de indsigter, vi får i denne fase, så Insetting kan blive en central del af, hvordan vi driver vores virksomhed – sammen med vores kunder – på længere sigt.

 

Øger det værdien af mine Insets, hvis jeg rejser med et elektrisk køretøj?

Vi beregner effekten af Insetting-bidrag ved at måle vægten af hvert køretøj ombord. Elbiler er en fantastisk måde at mindske dit eget CO2-aftryk på, men lige nu skelner vi kun mellem køretøjer (ca. 90 kg CO2-reduktion) og passagerer (ca. 6 kg CO2-reduktion).