Hvordan kommer gående passagerer ombord på færgen?

Alt afhængigt af, hvilken havn du sejler fra, kommer du som gående passager ombord på færgen via en shuttlebus eller en gangbro.

 

Via havnene i Holyhead, Dublin, Liverpool,  Belfast (VT2 til Liverpool) og Cherbourg:

Gående passagerer transporteres fra passagerterminalen til færgen i en shuttlebus

 

Via havnene i Cairnryan, Belfast (VT4 til Cairnryan), Rosslare og Fishguard:

Gående passagerer skal gå fra passagerterminalen til færgen via en overdækket gangbro. Afstanden er mindst 200 m, hvilket kan være for langt for visse gæster. I så fald bedes du ved tjek-ind informere vores medarbejdere om, at du har brug for assistance, så vi kan sørge for, at dette arrangeres for dig. Det er vigtigt, at du ankommer til tjek-ind-stedet mindst 30 minutter før afrejse, så vi kan arrangere assistancen for dig. I havnene Belfast (VT4) og Cairnryan står en shuttlebus til rådighed, som kører dig direkte fra passagerterminalen til færgen. I havnene Rosslare og Fishguard tilbyder vi alternativ assistance.

 

Via havnen i Harwich:

Gående passagerer skal gå fra passagerterminalen til færgen via en overdækket gangbro. Denne gåtur er på mindst 300 m, hvilket kan være for langt for visse gæster. Du bedes ved tjek-ind informere vores medarbejdere om, at du har brug for assistance, så vi kan sørge for, at dette arrangeres for dig.

 

Via havnen i Hoek van Holland:

Gående passagerer skal gå fra passagerterminalen til færgen via en overdækket gangbro med rullende fortov. Denne gåtur er på mindst 700 m, hvilket kan være for langt for visse gæster. Du bedes ved tjek-ind informere vores medarbejdere om, at du har brug for assistance, så vi kan sørge for, at dette arrangeres for dig.

 

Via havnene i Karlskrona og Gdynia:

På grund af anlægs- og moderniseringsarbejde vil fodgængere og cyklister blive transporteret med bus mellem terminaler i Karlskrona og Gdynia og færgerne. Bemærk, at det kan tage op til en time at gå i land. Vi beklager ulejligheden.