Find Pris & Book

Gdansk

Charmerende havneby, masser af historie og muligheder for shopping


Charmerende havneby

Besøg den spændende havneby Gdansk ved floden Wisla. Gdansk er en by, som skal opleves til fods.
På din byvandring spadserer du i de charmerende brostensbelagte gader. På din tur vil du opleve det smukke Dluga Targ (Det lange Torv) med den fantastiske arkitektur og det er også her, de fleste af byens seværdigheder ligger.
Giv dig tid til at beundre Mariakirken, som er Polens største kirke. Den tog hele 159 år at bygge og er en imponerende størrelse med sit 78 meter høje klokketårn. Gdansk er fyldt med porte, som også giver adgang til den gamle bykerne. Den mest kendte port er Den Grønne Port (Brama Zielona), som leder til Dluga Targ og kanalen Motlawa.

Når sulten melder sig efter traveturene, er der ikke langt til mange hyggelige udendørs spisesteder og innovative restauranter langs gaderne og kanalen.

shopping
Shopping i historiske omgivelser

Snyd ikke dig selv for at fare vild i de omkringliggende små gyder, besøg de små charmerende butikker og smykkeforretninger og se deres udbud af rav i alle afskygninger. Sørg også for at tage en shoppingtur til Madison Mall i downtown eller det smukke Baltycka Mall med i alt 220 butikker placeret ca. 10 minutter udenfor byen. I Den gamle Bydel finder du mad og drikkevarer, blomster og kunsthåndværk. De oprindelige markedshaller led stor skade under 2. verdenskrig, men er blevet flot restaureret og indbyder nu til spændende shopping i 3 etager. I stueetagen vil du møde de lokale, som er ude at handle, og her får du et stort udvalg af Polens delikatesser.

øl fra polen
Mad og drikke

I Gdansk finder du mange spændende restauranter med mad inspireret fra hele verden. Hvis du kan lide øl, må du ikke gå glip af at besøge de lokale mikrobryggerier i byen.
"Ølsmagning på mikrobryggeriet Browar PG4. Her fik vi en gennemgang af ølbrygningen og smagsprøver på 3 gode øl – og et kig i menukortet viste, at priserne på øl i Gdansk er virkelig gode – ca. 15 kr. for 50 cl kvalitetsøl!" Læs mere på bloggen her.

museum
Den gamle Havnekran

Et af de kendte varetegn for Gdansk er Den Gamle Havnekran, der er en tro kopi af den originale kran fra 1440. I dag er kranen en del af Søfartsmuseet, og virkelig værd at beundre. På Søfartsmuseet kommer du tæt på sømændenes og havnearbejdernes liv i form af modeller i fuld størrelse, originale redskaber og plancher som illustrerer, hvordan livsbetingelserne var for søfarerne.

 

gokart
Fun Arena og Loopy's World

I Gdansk finder du Fun Arena - en fornøjelse for hele familien! I kan konkurrere mod hinanden i Go Karts, opleve spænding i Escape Rooms og hoppe på trampoliner. Der er selvfølgelig både cafe, bar og restaurant, så I kan lade op til næste omgang i parken - måske en omgang paintball kunne friste?

 

I kan også besøge Loopy's World, som er Polens største legeland fyldt med boldbassiner, klatrestativer, rutsjebaner og meget mere!

hewelianum
Kultur i byen

Slip opdagelseslysten fri! Her kan hele familien udforske og lære mere om historie og videnskab på en interaktiv og sjov måde. Hewelianum ligger også i et fantastisk gammelt fort fra det 18. århundrede.

Der god mulighed for at være kulturel i Gdansk, og byen byder på flere museer; du finder blandt andre "Det historiske museum", "Havnemuseet" , "Nationalmuseet"og legetøjsmuseet "Galeria Starych Zabawek" og mange flere. God fornøjelse!

mad gdansk
Restauranter

I Gdansk finder du mange spændende restauranter med mad inspireret fra hele verden. Her er vores bud på 5 restauranter, der bestemt er værd at besøge:

- Hotel Hiltons Tagterasse – Restaurant, bar og café med flot udsigt over floden Motlawa. Prøv den berømte Mercato restaurant på stedet.
- Brovarnia Brewery - Mikrobryggeri og restaurant beliggende i Hotel Gdansks smukke og historiske omgivelser.
- Puro Hotel Gdansk - Stilfuldt hotel i hjertet af Gdansk, hyggeligt aftenstop med restaurant og bar.
- Mito Sushi - For dem, der elsker det asiatiske køkken, kan I her nyde en lækker menu med stort udvalg

BestPrice - spar 20% på overfarten, når du booker færge og overnatning samtidig hos Stena Line
Hoteller i Polen

Smukke sandstrande, historiske og charmerende byer og tæt på gode oplevelser. Der er mange gode hoteller at finde i området nær Gdynia, og du finder helt sikkert et hotel, der passer til dine behov. Og med Stena Line har du garanti for, at vi altid er billigt med hotel + færge. Læs om Stena Lines prisgaranti. 

Priserne på hotel hos os er altid inkl. færge t/r - og du sparer altid 20% på færgen, når du booker hotel og færgeoverfart samtidig!

- Find hotel i Gdynia
- Find hotel i Gdansk
- Find hotel i Sopot

Ups! Nu gik noget galt! Prøv igen lidt senere!