Solo med børn på ski er et nyt produkt for dig, som gerne vil rejse på skiferie med dine børn (eller børnebørn, nevøer eller niecer), men som ikke har en anden voksen rejsekammerat at tage af sted med. Turen går til smukke Beitostølen i Norge.
Når du tager solo med børn på ski, møder du andre ligesindede, som også rejser alene med børn - I er alle i samme båd (helt bogstaveligt talt) :-) Når I er flere 'aleneforældre', der rejser med børn sammen, er der basis for, at man kan snakke sammen og børnene kan lege og få nye venner.
I Beitostølen indlogeres alle på samme hotel, hvor morgenmad og aftensmad er inkluderet i prisen. Fra hotellet er der kort gå-afstand til alpine skipister samt langrendsspor og aktiviteter.
Hvem kan rejse?
Solo med børn på ski er en tur kun for voksne, som rejser alene med børn, og prisen gælder for 1 voksen og op til 3 børn under 16 år:
Hvornår rejser vi?
Vi har 2 afgange: Mandag i uge 5 eller uge 10. Udrejse er mandag aften kl. 18.30 med færgen Stena Saga til Oslo, hvor I sover i kahyt om natten. Næste morgen kl. 7.30 er færgen i havn, og bussen til Beitostølen afgår fra terminalen tirsdag morgen. I ankommer til Beitostølen inden frokost - og allerede nu kan I komme ud på skiene. Hjemrejse fredag aften med Stena Saga fra Oslo kl. 18.30 (Bussen afgår fra Beitostølen ca. kl. 14). Her overnatter I igen i kahyt og ankommer til Frederikshavn lørdag morgen kl. 7.30.
Hvor skal vi bo?
I bliver indlogeret på Radisson Blu Mountain Resort Beitostølen i et dobbeltværelse med plads til op til 2 ekstrasenge. Her har I 3 overnatninger inkl. morgenmadsbuffet og aftensmad. På hotellet er der en stor pool, og I bor tæt på skipister og langrendsspor, og der er kort gå-afstand til alle aktiviteter.
Hvad er med i prisen?
Med solo med børn på ski er turen inkl. liftkort, hotel med halvpension, færge t/r, kahyt, bustransport. Derudover er der 10% rabat på skileje og skiskole. Der er et link til booking med 10% rabat på din bekræftelse, som du skal bruge, hvis du efterfølgende vil booke skileje med rabat. Til skiskole skal du booke en plads direkte på kontor@beito-aktiv.com senest en uge før ankomst. Skileje og skiskole skal bookes senest 31/12-2019 for at opnå rabat.
NB: Du får et link til skileje med rabat på din bekræftelse, når du har booket din tur, det er det link, du skal bruge, når du skal leje ski.
Totalpriser inkl. alt ovenstående (hotel med halvpension, færge t/r, kahyt, bustransport, liftkort):
Priser v/ afrejse i uge 5
1 voksen + 3 børn: 7.449 = 1.863,- pr. pers. - 1 voksen + 2 børn: 6.276 = 2.092,- pr. pers. - 1 voksen + 1 barn: 5.103 = 2.552,- pr. pers.
Priser v/ afrejse i uge 10:
1 voksen + 3 børn: 7.578 = 1.894,- pr. pers. - 1 voksen + 2 børn: 6.405 = 2.135,- pr. pers. - 1 voksen + 1 barn: 5.232 = 2.616,- pr. pers.
Afgang 27/1-2020 - uge 5: UDSOLGT
Afgang 2/3-2020 - uge 10
NB: Husk at tilpasse antallet af børn samt børnenes alder øverst til højre, når du booker jeres tur.
Rejser I som en gruppe på mere end 20 personer? Kontakt vores gruppeafdeling for booking!