Den historiske by Turku ligger blot to timers kørsel fra såvel Helsinki som Hanko. Den er værd at besøge for det imponerende slot, de brostensbelagte gader og en bid af den ældste by i Finland.
Byen ligger ved udmundingen af Aura-floden i det sydvestlige Finland og har spillet en central rolle i landets historie. Arkæologiske udgravninger kan dateres tilbage til stenalderen, mens relikvier fra jernalderen viser, at området siden da har været beboet.
MÆRK HISTORIEN
I middelalderen blev den en af hansestæderne, og Finlands første universitet blev grundlagt her i 1640. Turku var endda den finske hovedstad i perioden 1809-1812.
I næsten 750 år beskyttede Turun Linna (Turkus borg) byen og dens befolkning. Den blev bygget i 1280 e.Kr. og står stadig rank. På guidede ture kommer man igennem de velbevarede spisesale, middelalderens fangehuller og et museum.
Byen fejrer løbende sin rolle i historien og betydning for kulturen på en række museer og gallerier, herunder Aboa Vetus, som afdækker Turkus arkæologiske fortid, samt Ars Nova, som præsenterer moderne kunst det samme sted.
SMAG PÅ BYEN
En fantastisk måde at mærke byen på er ved at følge floden og de ti broer fra borgen til Turkus storslåede katedral og nyde caféer og restauranter langs flodbredden undervejs. Turkus gastronomiske omdømme sammenlignes ofte med cafékulturen i Paris, hvilket giver byen en solid placering på enhver foodies verdenskort.
FERIE I HOTEL GITTERLY
For en oplevelse med kuldegysninger kan du bruge lidt tid i Kakolanmäki, som engang fungerede som fængsel for områdets værste forbrydere. Museet på toppen af bakken fortæller deres historier, og området er nu populært blandt byens trendsettere, som er vilde med de nye hoteller, restauranter, bryggeriet og kafferisteriet.
Hotel Kakola omfavner denne arv gennem værelser med fængselstema og muligheden for at lægge sig til ro for natten i en tidligere isolationscelle.
UDFORSK TURKUS SKÆRGÅRD
Hvis du kommer til Turku, vil det højst sandsynligt være for at nyde den uendelige række af øer, der supplerer bylivet. Der er flere end 20.000 øer i alt, og de er et paradis for såvel kajakroere som ornitologer og drømmere.
Tag derhen, hvor den næste båd fører dig, eller følg den officielle rute i Turkus skærgård. Det er en 250 km lang rundtur, der forbinder nationalparker, landsbyer og øde bugter, hvilket gør det til en fornøjelse at udforske i bil eller på cykel.
ØVRIGE SEVÆRDIGHEDER
Familier bør ikke snyde sig selv for Muminvärlden på øen Väski i nærheden af Naantali. Rejsen tur/retur er inkluderet i billetprisen. Kunstelskere vil nok blive overrasket over at finde en privat udstilling af Salvador Dalí på Art Bank Gallery i Pargas.
Uden for den kulturelt rige by Turku handler området meget om stille landsbyer, livet i vandet og havudsigt. Find gamle kirker, maritim historie, opfindsomt omdannede saunaer og venlige lokale undervejs.
Den historiske by Turku ligger blot to timers kørsel fra såvel Helsinki som Hanko. Den er værd at besøge for det imponerende slot, de brostensbelagte gader og en bid af den ældste by i Finland.
Byen ligger ved udmundingen af...