Når båden hedder Sara, fisken Nemo og man kan fløjte til sælhunden, så er det helt fantastisk at være på tur med familien på åbent hav i den svenske skærgård.
Min søn sidder iført sine korte bukser med fødderne dinglende fra badebroen ud over vandet. Så langt øjet rækker er der den skønneste natur. Så smuk og urørt, at det næsten ligner et maleri.
Det er den svenske skærgård, og det er her, min familie og jeg hvert år tilbringer vores sommerferie.
Vi er friluftsmennesker og vi elsker at have luft og natur omkring os. I hverdagen arbejder vi rigtigt meget, så når det er ferie trænger vi bare til at komme langt væk til hvor vi kan slappe af og nyde tiden med børnene.
Derfor har vi lejet vi en hytte i det smukke TanumStrand i vestsveriges skærgård. Min kone og min datter kommer hen til os fra vores hytte og siger, at nu er de klar til at tage afsted.
Min søn er hurtigt på benene, og de to børn løber om kap hen til bilen. Ferien går ikke kun med at spejde ud over naturen og lege på legepladsen hver eneste dag.
Nej, vi kører gerne afsted, for at komme ud at se noget. TanumStrand ligger rigtigt godt placeret i forhold til at tage på ture rundt i skærgården. Den ene af de ting vi skal er en tur til Havets Hus, der er et slags museum for havmiljøer og havets dyr, og vi bruger meget lang tid på de mere end 40 akvarier.
I år skal vi dog også prøve en ny ting, nemlig en såkaldt "Skærgårds-tur", hvor vi sejler ud fra Strömstad og rundt i Kosterfjorden, der er Sveriges eneste maritime nationalpark og en af de smukkeste fjorde i skærgården.
Vi er alle meget spændte på turen, og børnene glæder sig meget, for de elsker at sejle.
Sælhunde og sjove fisk
Køreturen til Strömstad går glat, og det er heldigvis vindstille og ikke alt for varmt, fantastisk vejr til at befinde sig på vandet de næste timers tid.
Det gode skib M/S Sara ligger og vugger i søen. Min datter hedder også Sara, så hun er helt oppe at køre over skibets navn og fortæller straks skibets kaptajn, at hun deler navn med hans skib.
Vi sejler fra havn og ud i den smukke Kosterfjord, hvor der på det dybeste sted er 250 meter til havbunden. Båden har et undervands-kamera, der er tilsluttet en skærm inde i kahytten, og undervejs filmer den havbunden.
Cirka 45 minutter fra Strömstad begynder havbunden at ændre sig, og vi kan se et helt lille landskab med koraller, rev og utallige fiskearter, hvilket holder min datter klinet til skærmen. Hun døber fiskene Nemo, Stella og Ariel.
”Se”, råber min søn pludselig ude fra rælingen, mens han peger over på nogle skær. Vi løber alle ud til ham, og derovre på skærene ligger en lille flok sæler og soler sig. Det er et helt fantastisk syn.
”Hvad er det for en hund?”, spørger Sara, hvorpå hun fløjter til sælerne. Det får dem straks til at udstøde nogle høje lyde, der lyder lidt som en hund der bjæffer.
Så selvom vi fortæller Sara, at det er sæler, er hun overbevist om, at de er en hunderace. Hun udbryder endda: ”Sikke en vandhund,” da en sæl springer i vandet.
Vi har haft en skøn sejltur, og da vi kommer hjem til vores hytte først på aftenen, er vi dejligt udmattede efter de mange indtryk. |