SØG
Fakta om skiferien


Her finder du alle de oplysninger du har brug for, når du skal på skiferie i Norge og Sverige.


OVERSIGT


BOLIGERNE ER RØGFRI

Alle ferieboliger der sælges af Stena Line/SEMBO er røgfrie.


BOMPENGE

Flere steder i Norge skal der betales bompenge, for at man kan køre på vejene. Beløbet varierer fra ca. 15,- til ca. 55,- Nkr. for bil og personer. Ved indkørslen til Oslo skal der betales ca. 20,- Nkr. i vejafgift.

Ved Svinesundbroen mellem Norge og Sverige på motorvej E6, skal der betales afgift på ca. 20,- Nkr. eller ca. 25,- Sek. for bil og personer. Husk at have et varieret møntsortiment i norske og svenske kroner med jer.


EKSPEDITIONSGEBYR

Der opkræves et ekspeditionsgebyr ved personlig betjening på kr. 150,- pr. bestilling. Ved bestilling på stenaline.dk opkræves ikke ekspeditionsgebyr.


HVAD RUMMER BOLIGEN

Som udgangspunkt kan du regne med, at ferieboligen indeholder:
  • dusch
  • toilet
  • varmt og koldt vand
  • elvarme
  • komfur/kogeplader
  • køleskab
  • køkkenudstyr og service
  • dyner eller sovetæpper samt puder
I mange boliger er der desuden TV, fryser, mikroovn, opvaskemaskine, sauna m.m. Nogle kan dog være mere beskedent indrettet.

Medbring sengelinned, håndklæder, viskestykker samt rengøringsartikler. Visse steder er disse ting inklusive, eller det kan lejes.

Ferieboligen skal rengøres ved afrejse – det kan i nogle tilfælde være med i prisen eller kan bestilles.


HYTTE ELLER LEJLIGHED?

Ferieboligen ligger som oftest midt i naturen, og har faciliteter der giver mulighed for selv at lave mad.

Det mest almindelige er, at der er et center med information, butik og spisested i nærheden. Ferielejlighederne ligger ofte i 2- eller 3-etagers bygninger.


HØJFJELDSHOTEL

Slap af på hotel og nyd omgivelserne og de gode faciliteter. Alle værelser har dusch og toilet, og de fleste har desuden TV.
Børn får rabat på højfjeldshotellerne.


KAN BILEN KLARE FROSTEN?

De høje kuldegrader i Norge og Sverige stiller ekstra krav til bilen. Derfor er det klogt at få tjekket bilens batteri, kontrolleret om kølervæsken er tilstrækkelig frostsikker, påfyldt motorolie med gode vinteregenskaber og brug karburatorsprit for at hindre kondensvand i tanken.

Silikonespray til låse og dørlister anbefaler vi også, at I tager med. Dieselbiler bør tankes op i Norge eller Sverige, hvor dieselolien er tilpasset vejrforholdene.


KAN DU FINDE VEJ?

Stena Line sender, sammen med rejsebeviset, en vejbeskrivelse til feriestedet med oplysning om telefonnummer og adresse. Da der efterhånden er rigtig mange der har GPS, er her Stena Lines adresser på ankomsthavne.

Sverige:
Göteborg: Stena Line, Masthuggskajen, S-40519 Göteborg.
GPS-koordinater: 11.94589, 57.70174
Varberg: Stena Line, Östra Hamnvegen, S-43222 Varberg.
GPS-koordinater: 12.24343, 57.10969

Norge:
Oslo: Stena Line, Vippetangen, Utstikker 2, N-0106 Oslo.
GPS-koordinater: 59.903897, 10.742526


OSLO-FJORD-FORBINDELSEN

Tunnellen og vejforbindelsen mellem E6 ved Drøbak, ad Riksvej 23, under Oslofjorden og videre frem til E18 ved Drammen, afkorter 25 km af bilturen til f.eks. Hemsedal, Beitostølen og Geilo.

Samtidig spares en del tid på, at I ikke skal ind gennem Oslo. Kørsel gennem tunnellen med personbil koster ca. 65,- Nkr., som opkræves ved tunnellens østlige rampe.


PAK BILEN MED OMTANKE

Hvis I har valgt at rejse med natsejlads, er det en god idé på forhånd at pakke en lille taske med alt, hvad I skal bruge ombord, så I slipper for at tage al bagagen med op fra bilen.

På den måde kommer I hurtigere op fra bildækket, hvor det kan blive trangt - især på de populære afgange. Dette gælder også, hvis I skal have en overnatning undervejs, her er det også rart ikke at skulle pakke al bagagen ud fra bilen.

Derimod skal I tage ting, der ikke tåler frostgrader, med ind på overnatningsstedet.


SENGEPLADSER

I beskrivelsen af ferieboligen står der eksempelvis max. 6-8 personer.

Det betyder normalt, at der er 2 opredninger i stuen eller 2 sovepladser i ekstra brede køjer. Således er boligen bedst egnet til 6 personer, samt eventuelt 2 mindre børn.


SIKKERHED PÅ VEJENE

I Norge og Sverige er vejene op til fjeldene som udgangspunkt fine. Men husk, at dækkene skal være i orden. Det er et krav, at de har et dybt mønster.

OBS! I Sverige er det lovpligtigt at, der skal være vinterdæk med mindst 3mm mønsterdybde på bilen, i perioden fra 1. december til 31. marts.

Desuden anbefales det at medbringe snekæder til brug på sneglatte veje. Er bilen forsynet med vinterdæk eller pigdæk, er snekæder normalt ikke nødvendige, men flere steder anbefales det.

Pigdæk er tilladt i Norge og Sverige fra 1. november til 15 april.

Pigdæk og snekæder kan lejes hos Automester Palle Jensen Biler Aps i Frederikshavn, telefon 98 42 91 01. e-mail: pj-biler@mail.dk

Tjek også f.eks. viamichelin.com for detaljeret vejbeskrivelse.


SKAL HUNDEN MED?

Ikke alle feriestederne tillader husdyr.

Kontakt Stena Line på 96 200 200 inden afrejsen og få en godkendelse. Husk også at undersøge hos de veterinære myndigheder, hvad der kræves for at medbringe hunden.


TAG FAVORITUDSTYRET MED

Ferieboligernes køkken er for det meste ganske veludstyret, men er der specielt køkkengrej, I bruger dagligt, så tag det med, og undgå ærgrelser, når I står ved madlavningen i ferieboligen.


ØVRIGE FORHOLD

I alle de ferieboliger Stena Line/SEMBO udlejer er elforbruget inkluderet.

Tilbage til Værd at vide

Skiferie med Stena Line til Norge og Sverige
Skiferie med Stena Line til Norge og Sverige
Skiferie med Stena Line til Norge og Sverige