SØG
Top

Tag på skiferie i Säfsen

Säfsen, der kan beskrives som et stort lille sted, er et dejligt, snesikkert og overskueligt skiområde i det sydlige Dalarna. Perfekt for hele familien der holder af skiløb.


Alpint i Säfsen

Alle 16 piste ender ved Säfsen Alpincenter og de varierer i sværhedsgrad, fra de udfordrende sorte til de bløde grønne. 6 lifte betjener området, den ene er en hurtig 4-stols lift som går fra bund til fjeldtop.


Snowpark i Säfsen

Snowboardere og skiløbere har eget eventyr- og aktivitetsområde.


Aktiviteter og spisesteder

Tag på scootersafari eller en indendørs klatretur. Når sulten melder sig kan I evt. tage en pizza med hjem til hytten. I spiser også godt i restauranten.


Det’ for børn i Säfsen

Ungerne kan lege med Elgen Filurius i børneområdet Filurieland med egen lift, kælkebakke og tømmerhytte. Säfsen skiskole er populær blandt børnene, og om aftenen er der børneaktiviteter ved centerbygningen.


Overnatning

Hyttebyen består af 200 bjælkehytter beliggende ca. 2,5 km fra skianlægget. Restaurant, sauna og indkøb i nærheden.

Säfsen – et stort lille sted

Säfsen er en overskuelig og snesikker destination, og en skiferie i Säfsen bringer dig på én eller anden måde tættere på naturen. Du får ganske enkelt en stærkere og mere intens naturoplevelse


Kun 360 kilometer fra Göteborg finder du Säfsen, som på sin egen hyggelige måde er et stort lille sted. Med 16 pister – hvor fordelingen af sværhedsgrader er fin - er Säfsen en overskuelig og snesikker destination, hvor mor og far trygt kan sende børnene alene af sted.

Der er ingen fare for, at lillebror forsvinder. Lifterne starter og slutter samme sted. Til større børn er der en snowpark, ligesom der er en børnepark til familiens yngste børn.

- Vi driver stedet med omhu. Det vil blandt andet sige, at der er en god fælles forståelse mellem vores personale og gæster. Vi lytter til gæsternes evalueringer. Det skal være lidt specielt at være gæst hos os, fortæller destinationschef Christer Rosén, Säfsen Resort.

Christer Rosén har selv et særligt tag på de danske gæster i Säfsen, og det er der en god grund til. Han er dansk gift og har en feriebolig i Vinderup ved Struer.

- Jeg kender danskernes ønsker og behov bedre end de fleste. En kort og god vej står højt på ønskelisten, når danskerne skal på vinterferie. Og det ønsker opfylder vi helt sikkert.
 
Derudover skal der være plads i husene til, at danskerne kan hygge sig med god mad, øl, rødvin og varm chokolade, udtaler Christer Rosén.

Sidste år indviede Säfsen 20 nye luksushytter, og igen i år og de kommende sæsoner fortsætter denne udvikling.

Planen er at skabe 2.000 nye sengepladser. Midt i en finanskrise virker det modigt, men Christer Rosén ryster ikke på hånden.

Säfsen Resort AB er en solid virksomhed med en fin likviditet. Og der findes ikke mindst danske investorer, som med glæde betaler omkring 500.000 danske kroner for en helt ny hytte med plads til seks personer.

Säfsen Resort er de seneste år er blevet nomineret til ”Den bedste oplevelse i Sverige”. Det er Rese- och Turistnäringen i Sverige (RTS), som - i samarbejde med VisitSweden - står bag udnævnelsen.

- Nomineringen spejler omverdenens efterspørgsel på oplevelser i den svenske vinter, natur og vildmark.

Det, som svenskerne taget forgivet, viser sig at være eksotiske oplevelser for vores udenlandske gæster, forklarer vicedirektør Jan Lundin, RTS.

Bliv medlem af eXtra
Bliv medlem
Er du med i vores bonusklub eXtra, kan du optjene point hver gang du køber overfart eller handler ombord ..
læs mere her
Shopping ombord Sverige
Shopping til Sverige

Når du sejler til og fra Sverige kan du med fordel handle i shoppen ombord - se seneste tilbud

se tilbud
Shopping ombord Norge
Stena Saga shopping

Norge er ikke medlem af EU og derfor kan du stadig handle tax-free når du sejler til Norge

se tilbud

Skiferie i Säfsen

Säfsen Resort er familievenligt. Børnene er i fokus og selv de mindste kan følge med overalt. Værn om øjeblikket - oplev og nyd din skiferie sammen med familien.