SØG


Skiferie i Nordseter

Nordseter er et meget snesikkert område, der er rigtig godt for alle nybegyndere på alpinski, og samtidig er det et af Norges allerbedste langrendsområder.


I Nordseter finder du langrend i særklasse


Nordseter Hyttegrend ligger i naturskønne omgivelser på Nordseter, 850 m.o.h., kun ca.12 km fra Lillehammer centrum.

Nordseter er et af de bedste områder i Norge når det gælder langrend.

Det er helt ideelt med over 350 kilometer velpræparerede løjper i forskellig sværhedsgrader fordelt ud over området, og har direkte løjpe forbindelse med Lillehammer, Hafjellområdet og OL løjperne på Birkebeiner Skistation.

Gennem de senere år, er der i Nordseter investeret store summer i tilrettelæggelse, mærkning og præparering af løjper.

De fleste løjper ligger i smukke skovområder der gør turene til helt helt fantastiske oplevelser for hele familien med madpakker og drikkevarer i rygsækken.

Der finde to mindre bakker ved skicentret, så er man nybegynder i alpint skiløb, er her de helt rette omgivelser til en blid opstart på skiløbets svære kunst.

Ca. 10 km fra Nordseter ligger Sjusjøen Alpincenter, og her venter der flere udfordringer på de solvendte piste. Der er kun ca. 30 km til Hafjell Alpincenter fra Nordseter.


Tag snesko på når du holder skiferie i Nordseter

I Nordseter kan du også opleve naturen med snesko på - en meget anderledes måde at bevæge sig på.
 
Snesko hedder "truge" på norsk og disse kan lejes på skicentret. Herfra kan man også komme på "trugetur" på fjeldet sammen med en lokalkendt guide.

Der arrangeres også ture, der med en erfaren guide ,viser dig den fantastiske uberørte natur udenfor de fastlagte spor.

Disse ture arrangeres, hvis vejrforholdene tillader det, hver torsdag.Turer udenfor sporene arrangeres hver torsdag.

Ønsker du at deltage i en af disse ture - så anbefales det fra Nordseter:

  • At du har uldundertøj indenunder din skidragt
  • At du husker ekstra hue, vanter og sokker
  • At du har en lille madpakke og varme drikkevarer med
  • At du har langrendski
Man skal tilmelde sig til turen på skicentret i Nordseter seneste dagen inden og prisen for turen er 200,- Nkr. pr. person og der skal mindst være 4 personer.


Tid til en forfriskning i fjeldet

Hvad er det man altid trænger til efter en forfriskende tur på ski? Det er mulighed for at få lidt varme og måske samtidig lidt godt maven og halsen.

I cafeén på Nordseter, der er det naturlige mødested efter en frisk tur på ski, kan du få opfyldt det hele, og så dufter der så dejligt af hjemmebag, at du ikke kan undgå at blive lækkersulten.

Cafeén er stolt af at kunne tilbyde både bagværk og lette retter lavet på gammeldags facon uden unødvendig brug at tilsætningsstoffer.

Du kan nyde lækre nybagte kanelboller, tærter, pølsehorn, cookies, minipizzaer eller måske unde jer selv en af de helt friske vafler der bages efter en gammel hemmelig opskrift - uhmmm.

Stemningen i cafeén er hyggelig og afslappet, med ild i pejsen og snak med skiturister af alle nationaliteter.

Det er helt i orden at medbringe sin egen mad, men de gæster der har købt mad på stedet skal altid have en siddeplads - det er en del af servicen i cafeén.


I Nordseter finder du alt til en ægte traditionel skiferie.

Værd at vide om din skiferie med Stena Line
Svar på dine spørgsmål

Her finder du information om Rejsebetingelser, Snegaranti, Fakta om din rejse med mere ..



få mere at vide
Book skiferie i Norge og Sverige med stena Line
Få hjælp her!

Er det første gang du skal bestille skiferie online til Norge og Sverige?



sådan booker du!

Er du til langrend?

Så er en skiferie i Nordseter lige sagen - her er der nemlig muligheder for langrend helt i særklasse, i det der kaldes for Norges bedste langrendsområde.