Skiferie i Kongsberg
Kongsberg Skicenter er et moderne alpint ski-område. Efter kun ca.1 times kørsel fra Oslo er du fremme - klar til at nyde den smukke hvide verden.
Alpint i Kongsberg
Der er ialt 10 piste på centeret i Kongsberg, med en rigtig god blanding af lette, svære og midt imellem. Så der skulle nok være muligheder for hele familien.
Der findes også en slalombakke der bruges til konkurrencer samt en seperat bakke med egen lift til børnene.
Tilsammen er der 10 km nedfarter, der alle er dækket af snekanoner, så selvom sneen fra oven skulle svigte, så bliver bakkerne alligevel klare til glæde for alle skientusiaster.
Pistene i Kongsberg er fordelt på denne måde:
- Turisten - 2200 m, grøn
- Eksperten - 1700 m, sort
- Slalåmen - 500 m, sort
- Ormen Lange - 1800 m, rød
- Konningen - 1900 m, blå
- Avstikker´´n - 300 m, blå
- Tversover´´n - 200 m, rød
- Barnebakken - 150 m, grøn
- Snowboardpark - 300 m
- Øvebakke - 100 m
For dig der måske skal på ski første gang beskriver vi farvekoden for de forskellige pistetyper:
- Grøn - meget lette piste
- Blå - lette piste
- Rød - middelsvære piste
- Sort - krævende piste for øvede skiløbere
Ny park for snowboardere i Kongsberg
I den nye park er der halfpipe, funboxe, quarterpipes og big jumps -altså alle de vigtige elementer der er en nødvendighed, for de vintergæster der har snowboard som favoritdisciplin.
Ventetiden er kort
Du kan være næsten sikker på, at du ikke kommer til at stå i kø til liftene, for i Kongsberg findes der foruden en 4-sæders ekspresslift, 2 slæbelifte der 1600 m lange, en på 500 m og en børnelift på 130 m.
Den samlede liftkapacitet kan klare hele 7.200 personer i timen.
Skiudlejning i Kongsberg
Der udlejes både alpint-, langrends- og snowboard udstyr i Kongsberg Skicenter.
Sammen med billettsalget og skiudlejningen findes også en Sportsbutik.
Det er en Salomon Concept Store, og det betyder at butikken er udstillingssted for hele for Salomons store udbud af vinterbeklædning, ski og andet udstyr.
Butikken, der jo ligger sammen med billetsalget, har også samme åbningstider som liftene, nemlig fra ni til ni, hver dag!
Kongsberg fortæller om sig selv
"Vi tilbyder bakker der giver den maksimale oplevelse og masser af skiglæde til alle. Den starter allerede når du sætter dig behageligt tilrette i4-stols liften. Mens den løfter dig mod toppen kan du nyde den smukke udsigt over de 10 km bakker der findes i Kongsberg. I Kongsberg er der bakker simpelthen for enhver smag, uanset om du foretrækker de krævende sorte, de middelsvære røde eller de lette blå."
After Ski i Kongsberg
Uanset om det har været en lang eller kort dag på pistene, er det altid dejligt at bænke sig med mad og drikke, og fra denne sæson er der i Kongsberg nu mulighed for after ski hver fredag.
Det finder sted i Skikjelleren under Skikroa fra 19.00 til 22.00, hvor der serveres enkle retter som f.eks. Bratwürst med brød eller gullaschsuppe ligeledes med brød. Der vil også ofte være underholdning.
Alle er velkommen til after ski i Kongsberg.