SØG

Sådan kommer I rundt i Oslo

Trikk, bus, T-bane, båd og tog

Brug kollektiv transport

Skal I rundt i Oslo på egen hånd, kan det betale sig at købe et dagskort. Kortet giver ret til ubegrænset transport med bus, sporvogn, Tunnelbane og færge i Oslo, og rabat, når kortet bruges udenfor Oslo i SL-området.

Kortet kan bruges i hele SL-området (Stor-Oslo Lokaltrafikk) inkl. NSBs lokaltog til f.eks. Asker eller hurtigbåden til Drøbak.

Kortene kan købes ved ”Trafikanten” på Jernbanetorget, i Narvesen kioskerne i Oslo centrum eller på Nationaltheatrets T-banestation.

”Trafikanten” - på Jernbanetorget foran Oslo Sentral­stasjon (Oslo S) - har alle oplysninger om bus, sporvogn, tog, T-bane samt færger og både, som indgår i Stor-Oslo Lokaltrafikk.

Trikken - sporvognen

På alle linierne er der afgang hvert 15. til 20. min. eller oftere. På Jernbanetorget og ved Nationaltheatret findes alle sporvognslinier.

Tunnelbanen

Oslo er verdens mindste hovedstad med Tunnelbane system.
T-banestationerne er mærkede med T i en cirkel. I centrum kører alle linierne fra Nationaltheatret, Oslo Sentralstasjon og Stortinget.

Båd og færger

Fra Vippetangen Brygge (nær Stenaterminalen) sejler færgene til Langøyene og til Hovedøya. Foran Rådhuset ved Aker Brygge findes både Bygdøyfærgerne og hurtigbåden M/S Prinsessen (ruteoplysning tlf. 22 17 70 30) til den hyggelige sommerby Drøbak og Nesodden.

Med OsloKortet er det meste gratis!

OsloKortet giver fri transport med alle offentlige transbortmidler, fri adgang til museer og seværdigheder, fri parkering på alle kommunale P-pladser i Oslo og rabat på sightseeing og meget mere.

Se nærmere på www.visitoslo.com hvor kortet også kan købes.