Akershus Fæstning og Slot
Rundturen på Akershus Fæstning, der blev grundlagt i middelalderen, er en interessant rejse gennem norsk og dansk historie.
Omkring år 1300 besluttede Håkon V, at der skulle opføres en fæstning på klippeknolden ved Akersneset og allerede i 1308 modstod den nye fæstning et angreb af den svenske Hertug Erik.
Efter midten af 1500-tallet, da kanonerne fik større betydning, blev fæstningen udbygget og forstærket mod angreb fra både land- og søsiden.
Christian IV afsluttede i 1627 den sidste udbygning af fæstningen med store bastioner, der kunne modstå artilleri-angreb, og ombyggede samtidig slottet i renæssance-stil.
Akershus Fæstning har ni gange været udsat for angreb og belejringer, sidst af den svenske Karl XII i 1716.
Fra Stenaterminalen går turen op gennem Kongens gate, til venstre ad Myntgata og ind på Akershus Fæstning gennem Nordporten.
Til højre bag porten ligger Skarpenorts Krudttårn fra 1657. Tårnet har tre indgange og hang sammen med Blykælderen.
Fortsæt til Bastionen Skarpenort, hvor der bl.a. står to 24-punds kanoner, ”Meissiske Strebekatte”, støbt i Freiburg i 1570.
De to kanoner er de flottest dekorerede på fæstningen, og i forrige århundrede blev de brugt til at varsle Oslo’s indbyggere med, når der udbrød brand.
Turen fortsætter til Den nye skanse gennem gangen under Norges Hjemmefrontsmuseum og forbi Krigssejleren, en bygningen fra 1836.
På Den nye skanse står fire 36-punds kanoner fra 1754 og tre mindre kanoner fra 1600-tallet.
På den anden side af Krigssejleren ligger Dobbelt batteriet.
Norges Hjemmefrontsmuseum ligger ved siden af den plads, hvor flere end 40 nordmænd blev henrettet af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig.
Museet viser autentiske dokumenter, fotografier, plakater og genstande fra de fem svære år.
Til venstre for Corps de Garde, vagthuset fra 1754, fører en brolagt sti til Dronningens Batteri med 12-punds kanoner fra 1600-tallet. Herfra er der en flot udsigt over havnen.
Til højre for vagthuset ligger Kongens Batteri med seks 4-tommers engelske kanoner fra 1871.
Arkeligården, mellem vagthuset og Akershus Slot, stammer fra 1500-tallet.
Akershus Slot blev af Christian IV ombygget fra en middelalderfæstning til et renæssanceslot.
De to oprindelige borggårde, ved hvert sit fæstningstårn, blev slået sammen, et af tårnene blev revet ned og bygningerne omkring borggården blev bygget større og forsynet med større vinduer, så de kunne bruges som kongelig residens.
I løbet af 1700-tallet forfaldt bygningerne og det var på tale at rive dem ned, men omkring 1900 fik man øje for slottets værdi og begyndte et stort restaureringsarbejde, der blev afsluttet i 1963.
Inde i slottet er der et lille museum med genstande fra slottets og fæstningens historie.
Margaretasalen og Olavshallen, med det pragtfulde rosette-vindue, er nogle af slottets mest imponerende rum. I den østlige fløj og i Jomfrutårnet ligger det kongelige gravkapel.
Kirken ligger den sydlige fløj over Christian IV’s Hal.
I mange af slottets rum er der møbler fra 1600- og 1700-tallet.
Knutstårn blev oprindeligt kaldt Kanniketårnet og er fra 1300-tallet. Tårnet, der var lige så højt som nordfløjen, blev ødelagt af en brand i 1527 og i 1637 genopbygget og brugt til fængsel.
På nordsiden ligger flugtporten, der er sprængt ned i klippen. Romeriksfløjen er fra 1640.
Ved slottets sydlige ende ligger Stallgården, hvor der i middelalderen lå stalde, bageri, bryggeri og andre nyttige bygninger.
I det nordlige hjørne af Stallgården står Jomfrutårnet, som i middelalderen var slottets port og endnu større end idag.
Inde i tårnet findes det rigt dekorerede Prinserum fra 1600-tallet, der nu er sakristi i forbindelse med det kongelige gravkapel.
Munketårnet fra 1599 har været benyttet som krudttårn. Indvendigt viser bjælkehullerne, at det har været i tre stokværk.
Porten mellem Jomfrutårnet og Munketårnet fører til Prins Karls bastion, der er opkaldt efter en af Christian IV’s sønner.
Bastionen er bestykket med seks 20-punds howitzerer på sydsiden og 2- og 3-punds kanoner på østsiden.
Ved siden af Munkedammen ligger Barakbygningen fra 1747, der sidst i 1700-tallet blev brugt til fængsel.
Hovedvagten fra 1724-1820 har også været anvendt som fængsel og bag bygningen ligger Pilen (21), en støttemur fra 1631.
Til højre for hovedvagten ligger Fængselbestyrerens bolig fra 1858. Østporten fra 1653 bærer Christian VI’s monogram og fra den fører en bro over til Fæstningspladsen.
Lige efter broen står en gammel eg, der er opkaldt efter den norske digter Henrik Wergeland.
Det hvide hus i Tudor-stil er fra 1850.
Forsvarsmuseet ligger i en arsenalbygning fra 1860. Museets samlinger omfatter norsk militærhistorie fra vikingetiden og frem til de første år efter 2. verdenskrig. Udstillingen underbygges af modeller og diashows.
Museet har cafeteria.
Tilbage på Akershus Fæstning ligger bygningerne mellem Hovedvagten og Nordporten. Det nye bageri er fra 1795, Provianthuset er fra 1787 og Kornmagasinet. Fængselskirken er fra 1868.
I det lille kønne Provianthus fra 1751 sad mange norske modstandsfolk fængslet under besættelsen.
Kronprinsens Krudttårn er fra 1755 og ved siden af ligger Kronprinsens bastion fra 1593.
Artilleribygningen er opført i 1774 og bliver også kaldt Langhuset.
Til venstre for Nordporten ligger Høymagasinet, der rummer Christiania By-model. Den 10x15 meter store model viser Christiania i 1840 og et diashow fortæller om Oslo’s historie fra 1624 til 1990.
Turen rundt på Akershus Fæstning tager cirka 45 minutter uden besøg på Norsk Hjemmefrontsmuseum, Forsvarsmuseet, Akershus Slot og By-modellen i Høymagasinet.
Se mere om åbningstider, guidning og entrépriser her.