Her kan du til enhver tid læse det med småt der er gældende for dit medlemskab af bonusprogrammet.
- Generelt
- Medlemskab
- Optjening af bonuspoint
- Brug af bonuspoint
- Øvrigt
1. Generelt
Disse regler er gældende for medlemskab af Stena Line eXtra bonusprogrammet i Danmark. Stena Line Scandinavia AB forbeholder sig retten til at ændre og tolke alle regler som vedrører Stena Line eXtra samt at afslutte bonusprogrammet.
2. Medlemskab
2.1 E-mail med pointstatus, tilbud og nyheder
Med indgåelse af medlemskabet i Stena Line eXtra accepterer medlemmet fremover på e-mail at modtage pointoversigter, nyt om bonusprogrammet, nyhedsbreve og tilbud fra Stena Line Scandinavia AB.
2.2 Medlemskrav
Medlemmet skal være mindst 18 år gammel og fast bosiddende i Danmark. Medlemskabet er personligt, og det kan ikke overdrages.
Familiekonto er muligt for personer, der bor på samme adresse.
Ét familiemedlem står som hovedmedlem, men de øvrige familiemedlemmer kan selv rejse og optjene point eller betale rejser med point ved at angive familiens medlemsnummer. Det er let at tilføje nye familiemedlemmer på ”Mine sider”.
Familiemedlemmerne skal dog alle være minimum 18 år gammel.
2.3 Ansøgning
Ansøgning om medlemskab i Stena Line eXtra kan enten ske på vores hjemmeside, ved at udfylde de obligatoriske felter under ”Mine sider”, eller ansøgning kan ske om bord på færgerne ved informationen.
2.4 Gyldighed
Medlemskabet i Stena Line eXtra starter først, efter at have klikket på linket i den bekræftelses email, som sendes efter ansøgning på www.stenaline.dk. Herefter modtages en velkomst e-mail med medlemsnummeret.
Alternativt kan der ansøges om bord på færgerne ved informationen. Her modtages et medlemskort med medlemsnummeret. Medlemmet skal på forlangende kunne fremvise gyldig dokumentation for sin identitet.
2.5 Personoplysninger og information
Stena Line Scandinavia AB har ansvaret for at de personoplysninger som indsamles for medlemskab i Stena Line eXtra bonusprogrammet behandles i henhold til persondataloven. Personoplysningerne registreres for at administrere medlemskabet og for at kunne tilpasse målrettede tilbud til medlemmerne.
Medlemmet skal meddele eventuelle navne- og adresseændringer til Stena Line Scandinavia AB ved at opdatere disse oplysninger på ”Mine sider”
For at registrere sig på ”Mine sider” kræves en e-mail adresse.
Medlemmet bør endvidere holde sig underrettet om ændringer i bonusklubben Information om ændringer findes på www.stenaline.dk og i den medlemsinformation som løbende sendes ud via e-mail.
2.6 Mine sider på www.stenaline.dk
På ”Mine sider” på www.stenaline.dk får medlemmet tilgang til den aktuelle pointsaldo, aktuelle tilbud, ligesom medlemmet kan håndtere sine bestillinger. Medlemmet skal registrere sin e-mail adresse og øvrige oplysninger. Hvis medlemmet tidligere har oprettet en profil på www.stenaline.dk, er det enkelt at koble denne profil sammen med oprettelsen af et medlemsnummer. På ”Mine sider” er det beskrevet nærmere, hvordan det gøres.
2.7 Pointstatus
Meddelelse om pointsaldo og point som forfalder findes på www.stenaline.dk under ”Mine sider” og opdateres dagligt. Pointstatus sendes desuden til medlemmerne via e-mail. Stena Line Scandinavia AB forbeholder sig retten til at annullere point, som registreres fejlagtigt på kontoen.
2.8 Afslutning af medlemskab
Medlemskabet kan når som helst afsluttes, ved at medlemmet melder dig ud på ”Mine sider" på www.stenaline.dk. Medlemmer med point på medlemskontoen skal dog kontakte Stena Line eXtra for at få hjælp med afslutningen af medlemskabet.
Stena Line Scandinavia AB forbeholder sig retten til at annullere et medlemskab, som indeholder fejlagtige kontaktoplysninger, eller hvis medlemmet ikke har angivet nye kontaktoplysninger inden for 12 måneder. Stena Line Scandinavia AB forbeholder sig retten til at annullere et medlemskab, hvis medlemmet ikke har haft nogen bevægelser på kontoen inden for de seneste 24 måneder.
Stena Line Scandinavia AB forbeholder sig også retten til at afslutte et medlemskab eller annullere point på grund af misbrug fra medlemmets side. Med misbrug hører blandt andet, at medlemmet ikke følger medlemsbetingelserne, eller at medlemmet udlåner medlemskabet til andres brug.
2.9 Øvrigt
Medlemskabet i Stena Line eXtra er gratis. Dit medlemskab er 100% digitalt. Du modtager ikke et medlemskort i plastik, som det kendes fra andre medlemsklubber.
Hver gang du rejser, printer vi et personligt medlemskort i pap/papir til dig. Det gælder for den rejse du skal på, til brug når du vil optjene point for køb om bord.
3. Optjening af bonuspoint
3.1 Bonus grundlag
Medlemmet får ca. 10 % tilbage i bonus på køb af færgeoverfarter og på køb om bord på færgerne, det vil sige, den bonus, som medlemskabet i eXtra giver, modsvarer ca. 10 % af det beløb, der handles for. For hver EUR (Euro) 1,00 som medlemmet handler for, optjener medlemmet 10 point.
Medlemmet modtager bonussen i form af bonuspoint, som medlemmet kan anvende til at betale færgeoverfart billetter med.
Medlemmet optjener bonuspoint på alle køb om bord på færgerne, men medlemskortet skal registreres i kassen før betaling. Det er ikke muligt at efterregistrere bonuspoint for køb om bord efter rejsen.
Medlemmet optjener bonuspoint på alle Stena Line færgeoverfart billetter mellem Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Holland, England og Irland, hvis færgeoverfarten bestilles i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen eller Holland.
Medlemmet optjener bonuspoint på færgeoverfarter med Stena Line, som bestilles hos SEMBO AB.
Ved køb af færgeoverfart med overnatning i f.eks. hytte eller hotel i land, optjener medlemmet kun point på selve færgeoverfarten.
Medlemmet optjener ikke point på entrébilletter og andre arrangementer i land.
3.2 Registrering af bonuspoint
For at optjene bonuspoint skal medlemsnummeret angives af medlemmet ved bestillingen. Medlemsnummeret skal være påført på gæstelisten for at medlemmet optjener point. Manglende oplysning af medlemsnummeret på gæstelisten medfører, at medlemmet ikke optjener point på rejsen, og at medlemmet ikke får udleveret medlemskort ved check-in til brug for optjening af point på køb om bord på færgerne.
Point registreres først på medlemmets konto efter gennemført rejse.
Hvis der er mere end 1 medlem, som rejser på bestillingen, så kan samme bestilling indeholde flere unikke medlemsnumre, så hvert medlem kan få sit medlemsnummer registreret på bestillingen. Bestillinger af færgeoverfarter, som inkluderer køb af SEMBO overnatning, kan dog kun have ét unikt medlemsnummer, dvs. bare ét medlem kan optjene point.
Det er ikke tilladt at angive medlemsnumre på rejsende, som ikke er medlemmer, og som ikke er registreret på medlemskabet under husstandens adresse.
Alle medlemmer som er registreret på den samme bestilling optjener point. Point fordeles automatisk mellem antallet af unikke medlemsnumre, som findes på gæstelisten over rejsende.
En bestilling på op til og med 20 personer er bonus berettiget For rejser til specialpris kan gælde begrænset antal personer, som varierer afhængig af tilbuddet
3.3 Undtagelser
- Ingen bonuspoint optjenes for den del af rejsen, som betales med bonuspoint.
- Ingen bonuspoint optjenes for overnatning i land (f.eks. hytte eller hotel).
- Ingen bonuspoint optjenes for andre arrangementer i land, herunder f.eks. indgangsbilletter.
- Ingen bonuspoint optjenes for fribilletter.
- Ingen bonuspoint optjenes for køb af gavekort.
- På færgeoverfarter mellem England og Irland kan medlemmet ikke optjene bonuspoint for køb ombord på færgerne.
4. Brug af bonuspoint
4.1 Brug af bonuspoint
Bonus i form af point anvender medlemmet til helt eller delvist at betale næste rejse med. Der findes ingen nedre grænse for, hvor mange point medlemmet skal have optjent for at kunne anvende point til betaling af en rejse.
Bonuspoint kan kun anvendes til at bestille færgeoverfart. Point kan ikke anvendes til at betale overnatning i land eller andre arrangementer i land, f.eks. entrebilletter.
Bonuspoint kan ikke anvendes til at bestille færgeoverfart, hvis der på samme booking er bestilt hotel/overnatning i land.
4.2 Gyldigheden af bonuspoint
Point er gyldige i 24 måneder efter rejsetidspunktet, hvor point optjenes. Ved brug af point til at købe en rejse skal rejsen påbegyndes, inden pointene forfalder. Point, der udløber, forsvinder månedsvis helt automatisk fra point kontoen.
4.3 Brugere
Medlemmet kan anvende sine bonuspoint til at betale en anden persons rejse, under forudsætning at medlemmet selv deltager på denne rejse. Gælder tilbuddet bare for én person, gælder det bare for medlemmet.
5. Øvrigt
5.1. Med 1 måneds varsel har Stena Line Scandinavia AB ret til at ændre gældende medlemsregler for eksempelvis optjening og anvendelse af point. Disse ændringer vil være tilgængelig på www.stenaline.dk under medlemsbetingelser, og vil blive offentliggjort i email til medlemmet.
5.2. Medlemmet er selv ansvarlig for overholdelse af de til enhver tid gældende skatteregler i Danmark for anvendelse af bonuspoint i loyalitetsprogrammer.