Oslo er mødet mellem det traditionelle Norge og det moderne Europa.
Kombinationen af storbyoplevelse og let adgang til friluftsoplevelser gør Norges hovedstad til et unikt rejsemål.
Denne "lille" storby byder på mange seværdigheder og gode oplevelser, her har vi samlet et lille udpluk.
AKERSHUS FÆSTNING
Dette bygningsværk blev påbegyndt allerede i 1299 under Håkon V. Det middelalderlige slot, blev færdiggjort i 1300 tallet og dets strategiske placering har gennem tiderne afværget mange angreb på byen.
Kong Christian IV (1588-1648) moderniserede slottet og gjorde det til sin residens. Fæstningen forfaldt sidenhen, men der er nu restaureret og en guidet tur kan anbefales.
DEN NORSKE OPERA & BALLET
Det nye operahus i Oslo blev indviet i 2008. Den spetakulære bygning ligger utrolig smukt placeret helt ned til Oslofjorden.
Bygningen er designet af det velrenommerede norske arkitektfirma Snøhetta. Huset er nu Norges nationalscene for opera og ballet.
VIGELANDSPARKEN
Vigelandsparken er en af Norges mest besøgte turistattraktioner med mere end 1 million besøgende hvert år.
Den unikke skulpturpark er designet af billedhuggeren Gustav Vigeland (1869-1943), og der findes mere end 200 skulpturer i bronze, granit og jern.
Vigeland var også ansvarlig for design og planlægning af selv parkområdet. Parken, der også bruges af osloboerne til hygge og afslapning, er åben hele året.
VIKINGESKIBSHUSET
Huset der er beliggende på Bygdøy er en af 2 bygninger der rummer Kulturhistorisk museets udstillinger.
I Vikingskibshuset kan man se gravfundene fra Tune, Gokstad, Oseberg og Borre.
Da Tuneskibet i 1867 blev fundet og udgravet på gården Nedre Haugen på Rolvsøy i Østfold, havde man ikke planlagt noget museum.
Det samme var tilfældet, da Gokstadskibet i sommeren 1880 blev udgravet på gården Gokstad i Sandefjord kommune.
Til Gokstadskibet fandt man et midlertidigt skur ved Universitetshagen i Oslo og her blev det vist frem for offentligheden. I 1904 blev Osebergskibet udgravet på gården Oseberg i Slagen, ikke langt fra Tønsberg.
Efter endt udgravning blev der bygget endnu et midlertidigt skur ved siden af Gokstadskibet.
I 1913 blev det foreslået, at der på Bygdøy blev bygget et vikingeskibshus så alle skibene kunne bevares for eftertiden.
Den første fløj hvor Osebergskibet skulle være var færdiggjort i 1926, og i 1932 var afdelingerne til Gokstad- og Tuneskibene også færdige og dermed var alle skibene på plads.
Men der blev bygget mange år endnu, og ikke før 1957 var fløjen, der skulle huse alle gravfundene fra Osebergskibet, klar.
BUSTUR I OSLO
Oslo Panorama guidet bustur med HMK har afgang fra Stena Line´s terminal i Oslo, og kan bookes direkte hos Stena Line – så alt er klart, når du skal af sted. Ring og bestil på 96 200 200.
Læs mere om turene på hmk.no
OSLO PASS

Med Oslo Pass i hånden kører du gratis med offentlige transportmidler, har fri adgang til muséer og seværdigheder, fri parkering på kommunale P-pladser og meget mere.
Læs mere om Oslo Pass her
Tilbage til Efterår 2010