Spørgsmål FØR rejsen


Passagerer med Særlige behov

Information i henhold til EU forordning 1177/2010

Her kan du læse den samlede forordning på engelsk:

REGULATION (EU) No 1177/2010 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 24 November 2010 concerning the rights of passengers when travelling by sea and inland waterway and amending Regulation (EC) No 2006/2004 >>

Information til passagerer med Særlige behov

Hos Stena Line tilstræber vi, at vores færger, terminaler og kajområder skal være tilgængelig for alle. Visse dele af vores virksomhed kan dog opleves som begrænsende med visse former for begrænset bevægelighed.

Personer med særlige behov/begrænset bevægelighed opfordres til at kontakte bil-indcheckningen i god tid før afrejse, så vi kan sørge for den bedst mulige placering på bildækket. For personer der er kørestolsbrugere anbefaler vi, at om bordstigningen sker via vores terminal.

Om bord er du altid velkommen til at kontakte Gæsteservice hvis du ønsker mere information om tilgængelighed. Vi hjælper gerne med at gøre overfarten så god som mulig, for vores gæster med særlige behov.



Har du behov for særlig assistance eller specielle hensyn?

Du har ret til gratis assistance i havnen og om bord. Assistancen omfatter ikke løft af handicappet fra kørestol til sæde og heller ikke assistance til personomsorg/personlig hygiejne under overfarten. Rederiet kan forlange, at syge/handicappede har egen ledsager med under overfarten. En sådan ledsager overføres uden beregning.


Kontakt os på +45 96 200 200 – tast 9, senest 48 timer inden afrejse for yderligere information, eller for at booke evt. handikapkahyt.